Så fik vi et totalberedskab – bedre sent end aldrig

Jeg og andre har i årevis efterlyst en samlende ramme omkring arbejdet med dansk beredskab og samfundssikkerhed. Nu indfører Regeringen et totalberedskab – men er det nok?

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi har hørt det igen og igen siden Ruslands angreb på Ukraine for fire år siden: Trusselsbilledet er skærpet til et niveau, vi ikke har set siden anden verdenskrig. Samtidig er risikobilledet også blevet forværret med voldsommere naturskabte og klimaforandringsdrevne hændelse og hyppigere og mere omfattende nedbrud i komplekse teknologiske systemer.

Kig bare ud ad vinduet og se på dyngerne af sne – eller tænk tilbage på Nets-nedbruddet sidste år, som satte betalingssystemerne ud af drift over hele landet i timevis. Vores ellers velfungerende og effektive samfund er sårbart over for en bred vifte af potentielle forstyrrelser.

Mest opmærksomhed har hybridkrig fået i den seneste tid. De fleste af os har hørt om overbelastningsangreb på offentlige hjemmesider, som kan virke forstyrrende, men sjældent får direkte konsekvenser for os som borgere. Siden 2024 har Danmark imidlertid også oplevet forsøg på egentlige destruktive cyberangreb, hvor fremmede statsstøttede hackere er brudt ind i den teknologi, som styrer f.eks. vandværker og andre former for kritisk infrastruktur.

Og så var der dronehændelserne i september 2025, som lukkede danske lufthavne og resulterede i et ugelangt totalforbud mod at flyve med modelfly og ellers helt lovlige droner i det nedre luftrum. Danmark fremstod beskæmmende uforberedt på den trussel.

Udfordringen er, at hverken vildt vejr, teknologiske kaskadeeffekter eller ondsindede hybridangreb kerer sig om sektorgrænser, forvaltningsniveauer eller teknokratiske opdelinger mellem civilt og militært forsvar og........

© Jyllands-Posten