Vestas-Henriks jammer-vind
- DER KOMMER ET tidspunkt, hvor man bliver nødt til at sige, at der skal være en vis fairness over det.
Sådan siger Vestas-bossen Henrik Andersen, som i 2025 tjente 32 mio. kroner før skat.
Henrik taler dog ikke om, hvorvidt hans egen høje løn er for høj. Men om det gruopvækkende senarie, at han i en dystopisk Mette Frederiksen-fremtid kan komme til at aflevere yderligere en smule af sit pengebjerg til statskassen.
Selvfølgelig kun hvis Socialdemokratiet - mod sædvane - holder, hvad de lover og nupper lidt mere af de rigeste danskeres pengetanke med deres bebudede formueskat.
MEN VALGBLUF ELLER ej: Vestas-bossen jamrer og klynker i en grad, så både løg og knive fiser rundt i æteren.
- Jeg kommer ikke til at sluge en dansk formueskat, og jeg kan kun beklage dybt, hvis jeg nu har ødelagt den gode stemning, lyder det med antydningen af selvhøjtidelighed fra Henrik Andersen, da han forleden truede med at forlade landet, hvis formueskatten bliver til virkelighed.
Og Vestas-chefen skruer både patos og melodrama op i det røde felt og lyder som den fornærmede dreng i skolegården, der vil ødelægge kampen for alle andre, hvis han ikke selv må bestemme reglerne. For ifølge bossen er han og hans kumpaner helt uundværlige. 'En del af vores direktion vil nok også flytte derhen, hvor jeg vil være,' som han helt u-fornærmet udtrykker det.
LAD OS LIGE skære topbossens forkælede jammer ud i pap:
En af landets absolut rigeste mænd vil løbe skrigende ud af sit fødeland, hvor han i dag skovler penge ind på bankbogen som topchef i en af de absolut mest statsstøttede og kongeligt-eksportfremstøds-opvartede brancher, som Danmark nogensinde har haft.
Lad os nævne i flæng:
Anlægsstøtte i de tidlige år, PSO-afgifter i de senere, grønne puljer, statslige havvindsudbud og massive tilskud til Power-to-X, der kunstigt pumper behovet for vindmøller op. Læg dertil statslige døråbnere i Kina og selveste kongens eksport-smil på de bonede gulve i udlandet.
KORT SAGT: Henriks butik blive serviceret både forfra og bagfra af os alle sammen.
Skatteguderne skal vide, at en formueskat er et bureaukratisk monster, som vi også på denne plads har advaret mod.
Og mon ikke det hele ender i status quo? Også hvad angår de skoleelever, der står på spring til kun at være 14 i hver klasse i Mette Frederiksens 'Lilleskole'. Men ydmyghed vokser ikke i Strandvejens grøfter, så indtil formueskatten ender på møddingen som brugt valgflæsk, kan vi da dvæle ved dobbeltmoralen:
Det er altid godt at få, men det er fandeme øv at skulle aflevere.
