menu_open Columnists
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close

SKÆBNEVALG

28 0
26.02.2026

Der bliver aldrig løjet så ofte som før et valg, under en krig og efter en jagt. 

Denne eviggyldige sandhed er tilskrevet Tysklands jernkansler Bismarck.

Mette Frederiksen udskrev valget med en alenlang dosmerseddel, hvor hun pralede med regeringens resultater. De er hverken mange eller store. 

Vi vil især huske hende og SVM-regeringen for tyveriet af bededagen. 

Og så løgnen om, at en regering hen over midten var nødvendig for, at markante resultater kunne skabes. 

Vi vil også huske regeringen for kontanthjælpsreformen, der tog fra de fattigste, hvorefter regeringen gav lempelser i topskatten. 

Nu står de tre regeringspartier så frie, og kan i valgkampen fremlægge den politik, de nok har ønsket at føre, men lagt bånd på sig selv for at fremføre i regeringens levetid. 

Statsministeren vil straks være blodrød igen med en formueskat. Det er dybt utroværdigt. 

Hendes pludselige piruetter skyldes alene en række dårlige valg, der har tvunget hende til at dække SF-flanken af.

Lars Løkke Rasmussen har det som havkatten i hyttefadet. Han skabte fluks kaos ved at smadre statsministerens plan, som ifølge Løkke emmede af 'misundelse'.

Midterregeringens tredje hjul, Troels Lund Poulsen, lignede en forpjusket kattekilling, da han hastede forbi tv-kameraerne og ikke kunne svare på, om han er statsministerkandidat. 

Tænk, at Venstres formand ikke kunne svare klart på det spørgsmål!

Senere kom han så haltende ind på banen i et opportunistisk Facebook-opslag. Tak spids. 

Du skal til valg den 24. marts, kære læser. Her på Ekstra Bladet lover vi at holde politikerne i ørerne, hvis de er lidt for kreative med sandheden. Godt valg!


© Ekstra Bladet