BÅDVASK Det falder lige for at sige, at motorbådsejerne i Indelukket er nogle utaknemmelige bæster eller at påpege, at de opfører sig som de unge, der går på barrikaderne, hver gang der er tilløb til, at der røres ved deres SU.

I dette tilfælde er det bådrensningen, der endnu engang står for skud, senest berettet i avisen 24. januar.

En meget forarget læser beretter om kommunalt ansatte miljøfolk, der retter sig efter, hvad miljølovgivningen foreskriver af beskyttelsesforanstaltninger af vandmiljøet, der jo om ikke andet er et fællesanliggende, der ikke bare angår motorbådsejere, men alle kommunens og Danmarks indbyggere.

I århundreder har vi anset, at vi mennesker har ret til at udnytte naturen som det passer os.

Forurening af søer og have, udryddelse af dyrearter og insekter, overbebyggelse og ikke mindst har vi skabt klimabelastninger, der nu truer os på vores allesammens eksistens.

Derfor forekommer den skælden ud på myndigheder, der passer deres arbejde efter lovgivningen herom ganske urimelig.

Ole Lyneborg Lund fra Ørnsøen har i indlægget travlt med at finde hår i suppen, og det er naturligvis helt lovligt, men her rettes smed sandsynligvis for bager medmindre Ole kan dokumentere, at kommunens miljøafdeling har handlet i ond tro, da der blev anlagt p-plads i Indelukket uden en beskyttende membran, som det blandt andet fremhæves i indlægget. Forargelsen brænder ud af teksten.

Ole bør også dokumentere, at de øvrige punkter af klager han fremfører ikke er i overensstemmelse med miljølovens bestemmelser.

Det mest illustrative ved indlægget er, at her plejes der særinteresser for en gruppe, der ønsker særlige forhold accepteret på trods af, at de står i stærk kontrast til endnu større gruppers ønsker og behov for at rede os ud af de problemer, vi har skabt med vores livsstil.

Motorbåde forbrænder olie, der også ses som film på søerne og i åen og ikke mindst i atmosfæren, der hæver temperaturen til usunde højder.

Udledning af spildevand fra bådvask lander, hvis ikke det bliver opsamlet, i søer, åer og havet.

Hvis ikke Ole har opdaget det, så kan det fortælles, at summen af forureningerne har ødelagt fiskebestandene, fuglelivet og oveni insekternes antal, så de knap nok kan befrugte de planter, der er grundlaget for vores fødevarer.

Det synes som om, at ingen rigtig har forstået sagens alvor, så forventningen om, at det tager naboen sig nok af og gerne på det offentliges regning, fjerner enhver oplevet pligt til at beskytte omgivelserne og dermed naboernes ligeså berettigede ønsker til at være her.

Lidt mere pligt- og fællesskabsfølelse kunne ønskes, ikke bare hos bådejere, men hos alle, der har glemt, at vi allesammen er i samme båd, for nu at henvise til noget, der burde ligge dybt i enhver motorbådsejers opfattelse af, hvad der tjener fællesskabet.

Når man ror forbi motorbådsklubben, ser det ikke ud til, at I bådejere er de allerfattigste i landet.

Så mon ikke I kunne investere i en renseplads i fællesskab, der betales over en ti-femten år, og så lade andre komme til den kommunale kasse?