SYGEHUSET Region Midtjylland skal finde ca 240 milllioner kroner i besparelse på det kommende års budget. Som det ser ud nu, skal over en tredjedel af den besparelse - nemlig 90 millioner kroner - findes på Regionshospital Silkeborg.

Jeg kan ikke forklare mig selv - og derfor heller ikke nogen andre - hvorfor vi som samfund har råd til skattelettelser for 10.000 millioner kroner om året, samtidig med at vores sundhedsvæsen (og andre dele af velfærden) er presset. Hvis vi også i fremtiden vil have et samfund med en stor tillid til den offentlige sektor og tryghed for de allerfleste, så må vores Christiansborgpolitikere få flere penge ud til kommuner og regioner. Og pengene skal bruges klogt.

Det leder mig til den ene del af min bekymring. Nemlig de besparelser, der nu regner ned over Regionshospital Silkeborg. Hospitalet er udnævnt til Danmarks bedste mindre Hospital et utal af gange. Ledelse og medarbejdere er hamrende dygtige til at lave sammenhængende udredninger og forløb; de arbejder med åbne indlæggelser for kronikere - og så er de særlig gode til ortopædkirurgi.

Besparelser i den orden der lægges op til, vil forvandle et velfungerende hospital til en klinik, der laver ortopædkirurgiske operationer i skarp konkurrence med privathospitalerne og dermed tjener penge til regionskassen. Men de stærke faglige miljøer og den udvikling, som andre dele af sundhedsvæsnet kan få glæde af - den forsvinder. Det bekymrer mig, for vi har brug for endnu større sammenhæng i vores sundhedsvæsen. Så hvorfor svinge ikke bare sparekniven men sparemotorsaven over en hospitalsenhed, der viser vej mod et hospitalsvæsen, der hænger sammen og dermed bliver endnu bedre for patienter, ansatte og udvikling?

Den anden del af min bekymring er, at regionsrådet i sin kamp for at få budgettet til at hænge sammen er i gang med at forringe sammenhængen i vores sundhedsvæsen. Blandt regionspolitikerne er der tilsyneladende en opfattelse af, at vi i Silkeborg har fået »mere hospital«, end vi er berettigede til. Hermed mener jeg de medicinske sengepladser, som blandt andet bruges til åbne indlæggelser for kronikere. Det er en kommunal opgave, siges det. Det er sikkert rigtigt, at det var en af tankerne bag sundhedsreformen, der vel efterhånden er mere end 16 år gammel. Men man kan vel også sige, Regionshospital Silkeborg arbejder på at undersøge, hvor grænsen mellem åbne indlæggelser på et hospital og et kommunalt tilbud skal ligge set fra et sundhedsfagligt synspunkt. Det kan godt være at de fleste patienter - eller forsøgspersoner kunne man måske sige - kommer fra Silkeborg Kommune. Men hvis der skabes viden, som kommer mange flere til gavn, så er det svært at forstå, at det er forkert.

QOSHE - Jeg er bekymret! - Bente Refslund
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Jeg er bekymret!

11 0
13.11.2023

SYGEHUSET Region Midtjylland skal finde ca 240 milllioner kroner i besparelse på det kommende års budget. Som det ser ud nu, skal over en tredjedel af den besparelse - nemlig 90 millioner kroner - findes på Regionshospital Silkeborg.

Jeg kan ikke forklare mig selv - og derfor heller ikke nogen andre - hvorfor vi som samfund har råd til skattelettelser for 10.000 millioner kroner om året, samtidig med at vores sundhedsvæsen (og andre dele af velfærden) er presset. Hvis vi også i fremtiden vil have et samfund med en stor tillid til den offentlige sektor og tryghed for de allerfleste, så må vores Christiansborgpolitikere få flere penge ud til kommuner og regioner. Og........

© Midtjyllands Avis


Get it on Google Play