Hadet til Trump slår fornuften ihjel

Den halve verden skiftevis forlyster sig og harmes over Donald Trump. Fair nok. Men hvis modstanden mod den stabilt ustabile amerikanske præsident udarter til had, skifter rollen: Så er det dem, der hader ham, der står med det største problem.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Der findes mange måder at reagere på et attentatforsøg mod en siddende amerikansk præsident. Man kan blive rystet. Man kan blive lettet over, at det ikke lykkedes. Man kan bruge anledningen til at tale om politisk vold og et forrået debatklima.

Og så er der en fjerde reaktion, som efterhånden er blevet uhyggeligt udbredt: Man kan insinuere, at det hele er iscenesat.

Da skuddene faldt i Washington i forbindelse med årets White House Correspondents’ Dinner, gik der ikke mange minutter, før den velkendte refleks satte ind på sociale medier. Var det nu også ægte? Kunne Donald Trump selv have haft en finger med i spillet? Var det endnu et stunt i det uendelige realityshow?

Lad os lige stoppe op et øjeblik: Den slags spørgsmål siger i virkeligheden mere om afsenderen end om Trump.

Tankegangen vidner om en afgrundsdyb mistillid, ja nærmest et had, der er blevet så altopslugende, at man er villig til at tro på hvad som helst. Selv det, der ved nærmere eftertanke er dybt absurd: at en præsident skulle risikere både sit eget og andres liv for at få et lille opsving i........

© Jyllands-Posten