Danmark burde prise sig lykkelig over at modtage amerikanske soldater.
”Aldrig mere krig.” Sådan sagde de efter Anden Verdenskrig. Min mormor var 12 år, da tyskerne kom. Igennem min barndom gentog hun ofte løftet fra FN med et bittert drag om munden. I min barndom var det Den Kolde Krig, der sad som en knude i maven. Historierne om DDR, frygten om atomvåben.
Demonstrationer for fred og håbet om at USA ville komme og redde os, hvis russerne kom.
På universitetet læste jeg historie og lærte om våbenkapløbet og de mange steder i Europa, i øst og i vest, hvor enorme våben var opstillet. Senere faldt Muren, og krig føltes langt væk fra hjemlige himmelstrøg.
I den danske debat er der stemmer, der giver udtryk for, at hvis USA sender mandskab til Danmark, og hvis nogle begår kriminalitet, så bør de kunne straffes i efter dansk lov. Til det kan jeg ”berolige” danskerne med, at straffene i USA er endog meget højere og strengere, end de er i Danmark.
Argumentationen om strafudmåling i det land, man er udstationeret i ved kriminalitet er uholdbar. Hvordan ville det ikke se ud, hvis styrker blev straffet efter regler, hvor man får hugget hånden af for at stjæle en pakke tyggegummi?
Danmark har været forskånet for at være i krig så længe, at de fleste ikke har nogen erindring om, hvordan et trusselsbillede føles. Det tætteste vi kommer på at kunne huske utryghed ved militærmagter er den kolde krig. Men verden er forandret, og Danmark er en yderst lille brik i en noget større geopolitisk sammenhæng.
At USA er villig til at sende deres mænd og kvinder til forposter i Skandinavien og Finland, burde danskerne være taknemmelig for. Det er en lille pris at betale, når man nu ikke er i stand til at forsvare sig selv.
Desuden er det en tilkendegivelse af værdimæssigt tilhørsforhold – og selvom den permanente fred ikke kom, så har vi siden Anden Verdenskrig haft USA som vores største allierede.
Få hovedet op ad mulden, Danmark – og tak USA for deres storpolitiske indsigt
5
0
21.12.2023
Danmark burde prise sig lykkelig over at modtage amerikanske soldater.
”Aldrig mere krig.” Sådan sagde de efter Anden Verdenskrig. Min mormor var 12 år, da tyskerne kom. Igennem min barndom gentog hun ofte løftet fra FN med et bittert drag om munden. I min barndom var det Den Kolde Krig, der sad som en knude i maven. Historierne om DDR, frygten om atomvåben.
Demonstrationer for fred og håbet om at USA ville komme og redde os, hvis russerne kom.
På universitetet læste........
© Jyllands-Posten
visit website
login
who are we?
contact us
qosheapp
Toi Staff
Gideon Levy
Belen Fernandez
Andrew Mitrovica
Mort Laitner
Rami G Khouri
Ali Fathollah-Nejad
Nikkei Editorial
