DET MÅ IKKE ske. Men det skete. For et halvt år siden skrev vi her i avisen historien om, hvordan Lina Aziza og hendes mand mistede deres ufødte søn, Musa, i 43. graviditetsuge. Få timer før han skulle have været født.

En mistanke om, at det skyldtes travlhed, kaos og forfejlet besked fra Hvidovre Hospitals side, synes nu bekræftet.

Patientjournalen, som Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af, godtgør, at de ansatte på fødeafdelingen havde så travlt, at de løb fra fødsel til fødsel, og at Lina Aziza på grund af travlheden blev sendt hjem. Da hun vender tilbage dagen efter, er Musa død.

EN OBDUKTIONSRAPPORT konkluderer, at moderkagen stod af og stoppede for ilttilførslen. Musa dør, fordi han er for længe i maven.

Som journalist Ditte Lynge rapporterer: 'I obduktionsrapporten beskrives fødselsforløbet igen som præget af 'ekstrem travlhed', hvilket 'har været medvirkende til, at man var tilbageholdende med HSP (at tage vandet, red.), selvom det var muligt.'

Det ligner en tilståelsessag.

ALLIGEVEL MÅ Lina Aziza og hendes mand lide den tort, at Hvidovre Hospital forsøger at fifle sig uden om ansvaret. For herfra har man noteret, at parret tog hjem 'mod givent råd', som det formuleres. Hvilket de ikke kan genkende.

Det forekommer også paradoksalt. For det første fordi retningslinjerne for en så fremskreden graviditet er, at vandet netop skal tages. Og for det andet fordi enhver gravid nok vil rette sig efter en anvisning, der gør opmærksom på, man bør blive på hospitalet.

VI NÆRER INTET ønske om her på avisen at anklage medarbejderne på Hvidovre Hospital. Vi har skrevet det før: At bebrejde læger, jordemødre, sygeplejersker og personale involveret i dette forløb, hjælper ingen. Det er indlysende, at de arbejder under vilkår, hvor selv den bedste vilje kan spille fallit over for et mere og mere dysfunktionelt og mandskabsfattigt beredskab.

I flere år har der manglet jordemødre på landets fødegange. Der har manglet sygeplejersker. Der har manglet læger. Og hvis ikke andre forældre skal udsættes for samme ulykkelighed, skal der politisk handling til. Det må være læren.

Hvidovre Hospital skal til gengæld holde op med at fifle med beskrivelser af hændelsesforløb.

SOM LINA Aziza siger til Ekstra Bladet: - Det eneste, jeg oprigtigt ønsker, er, at de erkender, at travlheden koster liv, når de ikke kan følge de kliniske retningslinjer, så vi kan sikre, at ingen børneliv nogensinde skal gå tabt igen. Og den erkendelse mangler jeg stadig at høre.