DRØMMESCENARIER Når man jagter fatamorganaer … får man altid kun luftige spejlinger, der ikke er nogen realitet bagved. Vi ser dem for os, men de er der ikke.
Mit gæt er, at sidst ankomne og først afrejste Julie Rokkjær Birch hurtigt indså, at Jorn museet var en karrieremæssig blindgyde.
Om det er en korrekt antagelse, ved jeg ikke, men den kommune, der skulle være drivkraften bag udviklingen af museum Jorn, havde i sin vækstiver glemt at prioritere.
Først måtte »et absolut nødvendigt nyt Museum Jorn« droppes, så blev »en absolut nødvendig cykelbane« trukket, og til sidst »et absolut nødvendigt svømmestadion«.
En pæn del millioner er blevet brugt på at udvikle disse fatamorganaer.
Jeg henviser her kun sporadisk til, hvad der er opløst i varm luft, udover manglende offentlige institutioner i den kommunale drift.
Drømme har man naturligvis altid lov til at gøre sig, men foreløbig er det eneste, der er at varme sig ved, det opnåede mål om 100.000 indbyggere, der samtidig har vist sig at være det, der har lammet Silkeborg kommunes økonomi.
Man kunne få den tanke, at økonomifolkene i den kommunale administration er blevet drevet til at fremvise de glorværdige muligheder, og derved har glemt en del af deres opgaver, at sikre holdbarheden af de økonomiske dispositioner.
Når man ser Kingo Karlsens maskiner klippe velfungerende byggerier i stykker, opstår den tanke, at de samtidig klipper i den provinsielle hygge, der er blevet til inden for de sidste 150 år.
Den overdrevne vækstmekanisme er blevet trukket længere, end elasticiteten har kunnet klare, og hvad der har ændret sig med den voldsomme tilgang af mennesker, er opfattelsen af, hvad en moderne kommune er og skal kunne.
En af ikonerne er Regattaen, der år efter år har glædet Silkeborg og omegn og efter sigende tiltrukket adskillige udefrakommende.
Sidste år gik det jo som bekendt galt (som i rigtig galt). Et oppustet budget og en ny måde at organisere festen på fandt aldrig hinanden, og den solidaritet, der efter sigende har gjort det muligt at drive festen økonomisk forsvarligt, udeblev. Der blev drukket for lidt, eller også var det den af gæsterne medbragte øl, der ødelagde økonomien.
Den nedslidte, kommunale økonomi kunne ikke træde hjælpende til. Resten er næsten historie.
De nye beboere havde ikke den fornemmelse for Silkeborghygge, som tidligere havde båret igennem, og de var tilsyneladende bedre vante, så betalingskoncerterne fik aldrig flyvehøjde.
Nye mennesker og nye tider kunne ikke kopieres ind i Regattaen, så Regattaen er blevet den hændelse, der mest præcist har vist, at Silkeborg er på vej til at vokse ud af den provinsielle hygge og ind i en ny tid med nye krav.
På længere sigt vil de nye forudsætninger givet vis trække udviklingen mod moderniteten, men, hvad det betyder, er svært at se lige nu.
Måske skal et teater være en del af trækkraften. Det kunne være interessant at lægge en sådan kulturinstitution ind blandt de aktuelle fatamorganaer. Jeg har endda et forslag til placeringen.
Godt nytår!
Fatamorganaer
15
0
29.12.2023
DRØMMESCENARIER Når man jagter fatamorganaer … får man altid kun luftige spejlinger, der ikke er nogen realitet bagved. Vi ser dem for os, men de er der ikke.
Mit gæt er, at sidst ankomne og først afrejste Julie Rokkjær Birch hurtigt indså, at Jorn museet var en karrieremæssig blindgyde.
Om det er en korrekt antagelse, ved jeg ikke, men den kommune, der skulle være drivkraften bag udviklingen af museum Jorn, havde i sin vækstiver glemt at prioritere.
Først måtte »et absolut nødvendigt nyt Museum Jorn« droppes, så blev »en absolut nødvendig cykelbane« trukket, og til sidst »et absolut nødvendigt svømmestadion«.
En pæn del millioner er blevet brugt på at udvikle disse fatamorganaer.
Jeg henviser her kun sporadisk til, hvad der........
© Midtjyllands Avis
visit website
login
who are we?
contact us
qosheapp
Toi Staff
Gideon Levy
Belen Fernandez
Rami G Khouri
Mort Laitner
Rachel Marsden
Donald Low
Bradley Blankenship
Ali Fathollah-Nejad
Nikkei Editorial
Abbas Juma
Michael Kwet
