BUSCHAUFFØRER De virkelige helte kan man møde, hvis man lader sig transportere i et kollektivt transportsystem.

Heltene møder man, så snart man træder ind af bussens fordør. De sidder der på chaufførsædet og tager venligt imod, og når man senere står ud af bussen, følger der oftest et venligt god dag med eller pas på trafikken, og der er glat derude i disse tider.

Det er ikke i tiden moderne at fortælle om hverdagens helte. Fortællingernes moderne helte er de, der af held eller forældrenes formuer bliver i stand til at hobe endnu større formuer op. Status er i tiden, at de ti øverste procent i hierarkiet ejer 40 procent af samtlige værdier i verden.

Journalisternes fascination af disse er uendelig og slås vel kun af tronskiftet i det danske kongehus, hvor den ikke får for lidt. Hvem skulle have troet at stilfærdige Margrethe den II af Gorm den gamles slægt og Thyra ikke at forglemme, ville være i stand til at ophidse befolkningen i en sådan grad, alene fordi hun syntes, at det nu kunne være nok.

Her over for sidder den rigtige helt, buschaufføren, der ni timer i træk slider med rat og pedaler i alt slags vejr stillet over for et krav om at tale venligt til alle, der måtte bevæge sig ind i bussen, høre på rejsekortenes klikken, udskrive billetter og indsamle penge, indtil bussen igen drejes ind i en trafik, hvis tempo bestemmes af den til enhver tid trillende mængde af biler.

Som oftest er de fulgt af hovedrystende tilskuere til halvt eller helt tomme busser, og det er naturligvis ikke velset, for hvem er det, der skal betale, lyder det, inden man sætter sig ind i sin egen firehjulede metalkasse, der bl.a. er den direkte årsag til den tomhed, der kan konstateres.

Men… kollektiv transport har en afgørende fordel.

Sædvanligvis sælges privatbilen med henvisning til, at den giver frihed til at finde egnede ppladser, gerne uden betaling, og at man, fri som fuglen, kan komme omkring alle steder til alle tider.

Det første kan man slippe for, og det andet kan nogle gange lade sig gøre, hvis der tilfældigvis er en bus- eller toglinje, hvor man skal hen.

Hvem finder man i busserne ud over chaufføren. Der er skolebørnene, der liver gevaldigt op, når de er med, og så er der alle os, der ikke har besværet med at have en bil. Der er sædvanligvis et overtal af modne kvinder, der lader sig transportere til centrum for at handle, en del, der har deres arbejde der, og det er en overvejelse værd, om der ikke burde laves en undersøgelse over, hvem der egentlig holder Silkeborgs handelsliv igang.

Her er vi så tilbage ved de sande helte.

Som eksempel vil jeg nævne den spidsbelastning, vi har oplevet med den runde tildeling af sne, vi har fået i januar.

Chaufførerne har sørget for transport med raslende og klaprende busser, hvor isbelægningen har virket, som man kørte på en hullet grusvej. Hvor stødene fra hjulene har forplantet sig til deres kroppe gennem ni timers vagter med køreplaner, der er overskredne på grund af ufremkommelighed skabt af sne og kilometerlange privatbiler med kun chaufføren selv.

Tak til dem, de sande hverdagshelte!