DRIKKEVAND Jeg har lyst til at begynde med bonmotet »Når du peger på en anden, så peger de øvrige fire fingre på dig selv«.

Anledningen er Rasmus Viuffs leder den 11. november og Brøndejerforeningens formand og kasserers svar herpå med baggrund i deres absolutte enighed med Susanne Jacobsen (V) om, at det i hvert fald ikke er landbruget, der er årsagen til ødelæggelsen af sø og hav, men at det hele skyldes os byboere og vores udledninger af spildevand og brug af pesticider i haverne.

Rasmus Viuff kom til at mene, at landbruget er hovedsynderen, og det får man sjældent tak for og må nu erklære, at Midtjyllands Avis vil tage emnet op i den nærmeste fremtid, hvilket jo er rigtig fint.

Her vil man finde frem til, at påstanden om, at sundhedsværdien af det danske drikkevand er faldende på grund af pesticidrester fra landbrugets marker, er mere end bevist.

I en undersøgelse fra 2019, der er fremlagt af Dyrenes beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening påpeges, at af de udbragte pesticider kommer 99 procent fra landbruget og 1 procent fra byerne, mens landbrugets spredning af husdyrgødning omsætter kvælstof til nitrit, der gennem dræn, søer og åer ender i et efterhånden dødt hav.

Denne viden er langtfra ny, den er bekræftet af adskillige videnskabelige undersøgelser.

Landbrugets reaktion er altid at finde nogle andre at pege fingre af, og nu har brøndejerne så osse meldt sig ind i fingerpegningen, hvilket ikke just tjener til deres ære.

Landbrugets pegen fingre af alle andre, fører således til, at de fire andre peger mod dem selv. 4-1 står regnskabet så på, og det er næppe et resultat, der i sportssproget vil blive mødt med klapsalver.

Sådan er den lokale situation, men da brøndejerne udtaler sig som ledere af landets samtlige brøndejere, må det vel forstås således, at selvom de bor i Kjellerup og argumenterer på baggrund af Susanne Jakobsens forargelse, så er landets brøndejere enige i den forsimpling af situationen, der fraskriver landbrugets indvirken på miljøet og i en større sammenhæng klimaet.

Men også Midtjyllands avis må tage et ansvar på sig.

Når Rasmus Viuff ganske rigtigt peger fingre af landbruget, så gælder samme bonmot om de fire andre, at Midtjyllands Avis ganske enkelt ikke har journalister, der har den nødvendige indsigt i klima- og miljøproblematik.

Jeg har tidligere peget på, at avisens journalister kunne have brug for en dyberegående viden om klimaets indvirken på levevilkår, natur og vandmiljø. Derfor peger mindst tre en halv fingre tilbage på avisens manglende håndtering og viden om klima- og miljømæssige forhold på, at ethvert udsagn på lederplads kan sættes skakmat af en udokumenteret angreb.

Ikke mindst i en midtjydsk kommune, der fører sig frem som outdoor-hovedstad med en natur, der er skrøbelig, må det forundre, og især når der tales om, at Silkeborgs herligheder inviterer i hvert fald hvermand til et besøg.

Jeg har tilladt mig at foreslå chefredaktøren, at han omskrev en halv stilling af sportsredaktionen til at beskæftige sig med klima- og miljøproblematikker.

Da Viuff har lovet mere om drikkevandet, er det måske begyndelsen på et nyt stofområde.