Indførelsen af VAR er en umulig drøm om at dele vejr og vind lige.
Når jeg ser fodbold på Aarhus Stadion, står jeg ved siden af Lennart. Han er rødhåret og lever op til fordommen om, at der følger et iltert temperament med den hårfarve.
»SÅ KOM DA FOR HELVEDE I GANG, JEG SKAL HJEM OG SE BADEHOTELLET,« råbte han en søndag til stor moro for dem, der stod omkring os.
Hans frustration handlede – som altid – om VAR (Video Assistant Referee).
Vi stod bag det ene mål, og nede i den anden ende var der sket noget. Næppe mange på stadion havde en anelse om, hvad der var sket, men nu stod vi og ventede på, at en ekstern dommer i VAR-vognen skulle nærstudere en eller anden detalje.
Lidt efter kom der en besked på skærmen om, hvad øjet i det høje var i gang med at kigge på, men jeg er blevet så immun over for systemet, at jeg er blevet ligeglad, for jeg ved, at jeg alligevel ikke fatter, hvorfor der bliver dømt, som der gør.
Nu kunne denne klumme jo handle om, at det bare er mig, der hader VAR, men så er der rigtig mange andre fodboldfans med samme holdning.
For når man mødes mandag morgen på min arbejdsplads, er det stensikkert, at det er VAR, der bliver diskuteret. Det er ikke længere et fremragende langskudsmål eller en lækker dribling, men VAR’s behandling af fodboldloven.
For et års tid siden fik AGF’s Mads Emil Madsen underkendt et mål, fordi han var 10 cm offside. Fair nok. Prøv at afmåle 10 cm med fingrene.
Hvad så med denne: I en kamp mellem FCK og Silkeborg fik FCK godkendt et mål, fordi målscoreren var 8 cm onside. Fair nok. Prøv igen af afmåle med fingrene.
Men hvis VAR-systemet kan måle forskel på 8 og 10 cm, må det også kunne måle, om en spiller er 1 cm off- eller onside. Prøv igen med fingrene. Vil dommeren med hånden på hjertet turde afsige en klar dom om, at en spiller er 1 cm offside? Eller 8 eller 10 cm for den sags skyld?
Endnu værre er det, at andre situationer på banen stadig er et skøn. Var der hånd på i feltet? Stak forsvarsspilleren foden ud et millisekund for sent og lavede straffespark? Var den tackling til et rødt kort?
Når svarene på disse spørgsmål kommer, er man meget sjældent blevet klogere. Folk er stadig enige eller uenige.
Nu kunne jeg jo godt blive beskyldt for at have tunnelsyn, men jeg er ikke den eneste VAR-hader.
I 2021 havde interesse- og netværksorganisationen Danske Fodbold Fans den frækhed at spørge fodboldfans, hvad de mente om VAR.
41 pct. mente ikke, at fodbolden var blevet mere retfærdig. 32 pct. det modsatte (resten neutrale). Endnu mere bekymrende er det, at 78 pct. mente, at kampene var blevet mindre seværdige, hvor kun 7 pct. åbenbart glædede sig over de indlagte VAR-tissepauser.
Endvidere: 50 pct. ville have VAR afskaffet – 30 pct. så gerne, at det fortsatte, mens de resterende hører til blandt den gruppe af mennesker, der bør springe meningsmålinger over, når de alligevel ikke vil svare.
Her er mit spørgsmål til jer ledere af fodbolden i Danmark: Hvorfor vil I død og pine fortsætte med at ødelægge et produkt, som, jeres kunder synes er blevet dårligere?
Det svarer til, at McDonald’s ændrer opskriften på pommes frittes og ignorerer kundernes klager.
Ethvert ansvarligt firma ville gå i panik over ovenstående tal, men Divisionsforeningen, der repræsenterer elitefodboldklubberne i Danmark, er ligeglad.
Fodbold med VAR er blevet et billede på det moderne samfund. At alle skal være lige, at vi mennesker stræber efter en fejlfri tilværelse, som alle godt ved, at ingen kan leve op til. Nogen får mere end andre, nogen laver fejl. Sådan er livet, og det kan vi ikke lave om på.
Er fodbolden så blevet mere retfærdig med indførelsen af VAR? Det påstår Divisionsforeningen, men hvilken omkostning har det haft? At spillerne ikke tør juble efter scoring? At publikum står og klør sig i – ja – røven og venter på en dom, som ingen alligevel kan gennemskue? At fremtidens fans udebliver fra stadion, fordi de ikke gider at stå og vente i kulden?
Personligt er jeg ikke i tvivl. Den sport, jeg elsker så højt, er ødelagt til fordel for et millimeterdemokrati, der trods anstrengelserne stadig ikke opnår en højere retfærdighed.
Og en ting er helt sikkert: Lennart nåede ikke hjem for at se ”Badehotellet”. Han ville sikkert også bare have siddet og råbt ad hr. Weyse.
login
who are we?
contact us
qosheapp
Toi Staff
Gideon Levy
Belen Fernandez
Andrew Mitrovica
Mort Laitner
Rami G Khouri
Ali Fathollah-Nejad
Nikkei Editorial
visit website
