Der er ingen grund til at være særligt kritisk over for Haugbølle. At være venstreorienteret og ikke specielt vidende om det, han udtaler sig om i medierne, er ikke undtagelsen på universitetet, men snarere reglen.
Der er næppe nogen faggruppe i Danmark, der er mindre modtagelig for kritik end de ansatte på universiteterne. I en meget delt og læst leder fra den 20. oktober erklærede Jyllands-Posten, at den fremover vil betegne RUC-professor Sune Haugbølle som Israel-kritisk. Ikke mindst fordi professoren havde underskrevet en venstreekstrem erklæring om at Israel er en apartheidstat, der bør boykottes.
Straks gik universiteternes fagforening og sædvanlige støttekor til modangreb, for man må ikke stille spørgsmål ved deres status som uhildede eksperter. Som samfund må vi da heller ikke underkende værdien af at have autoriteter med viden, som vi kan stole på. Selvom ingen mennesker er objektive, er det ikke uproblematisk at gøre alle menneskers udsagn til et produkt af deres holdninger.
Nuvel, nu har jeg kigget på Sune Haugbølles egen liste over udgivelser. Haugbølle har de senere år først og fremmest beskæftiget sig med socialisme i den arabiske verden, eksempelvis i en artikel fra 2015 med titlen, ”Den anden revolution: De arabiske opstande belyst af arabisk postmarxisme”. Her argumenterer han for den afgørende betydning, postmarxismen har for det såkaldte arabiske forår, men heller ikke sådan, at han er ubevidst om islamismens fremmarch. Der er ikke umiddelbart noget i vejen med hverken denne eller de andre af hans artikler, jeg har læst.
At han har stærke holdninger, er tydeligt. Eksempelvis skriver han i en ikke-videnskabelig artikel om ”militant humanisme” om sin tilslutning til Marx, Rosa Luxemburg, revolution og international socialisme. Han foretrækker ikke-vold og siger at pistoler og barrikader er metaforer for kamp, men også at der i nogle sammenhænge ”ikke er andet valg end at gribe til våben”. Ligesom at han skriver, at dem, der i Danmark vil ændre internationale konventioner, er ”vores fjender” og vi skal ”gøre dem til skurke og konfrontere dem”.
Med andre ord en kommunist, der interesserer sig for kommunisme. Det betyder ingenlunde, at hans artikler er uden værdi. Og hvis han var en kommunistisk forsker i levnedsmidler, ville der ikke være nogen særlig grund til at fremhæve hans politiske tilhørsforhold. Men naturligvis bør ethvert medie varedeklarere en hvilken som helst kildes udtalelser, når denne har stærke politiske holdninger til spørgsmålet.
Nogen vil måske alligevel være forargede. Kommunister, der skriver om kommunisme. Skal et universitet virkelig beskæftige den slags? Som tilhænger af det borgerlige universitet, vil jeg svare et rungende ja. Også selvom man ikke med rimelighed kan betegne ham som neutral ekspert. Både fordi han ikke lader til at være særligt vidende om konflikten i Israel, men også fordi han tydeligvis er drevet af sit politiske engagement.
Der er ingen grund til at være særligt kritisk over for Haugbølle. At være venstreorienteret og ikke specielt vidende om det, han udtaler sig om i medierne, er ikke undtagelsen på universitetet, men snarere reglen.
Et bedre universitet ville ikke have erstattet de mange Haugbølle-marxister med farveløse, tilstræbt objektive teoretikere. Naturligvis savner vi alle sammen fortidens vidende professorer, men ligesom folkeskoleelever og gymnasieelever ikke ved så meget længere, ville det ret beset være underligt, hvis ikke også professorerne var blevet dummere. Det kan vi kan i mindre grad bebrejde universitetet.
Til gengæld er det universiteternes ansvar, at de har udviklet sig til ekkokamre for venstreorienterede holdninger. Der sker de facto en systematisk udelukkelse af borgerlige synspunkter. Problemet er ikke en enkelt professor med en venstreorienteret dagsorden. Problemet er, at der ikke er andre.
Sune Haugbølles kommunisme er ikke problemet. Det er manglen på borgerlige forskere
6
0
06.11.2023
Der er ingen grund til at være særligt kritisk over for Haugbølle. At være venstreorienteret og ikke specielt vidende om det, han udtaler sig om i medierne, er ikke undtagelsen på universitetet, men snarere reglen.
Der er næppe nogen faggruppe i Danmark, der er mindre modtagelig for kritik end de ansatte på universiteterne. I en meget delt og læst leder fra den 20. oktober erklærede Jyllands-Posten, at den fremover vil betegne RUC-professor Sune Haugbølle som Israel-kritisk. Ikke mindst fordi professoren havde underskrevet en venstreekstrem erklæring om at Israel er en apartheidstat, der bør boykottes.
Straks gik universiteternes fagforening og sædvanlige støttekor til modangreb, for man må ikke stille spørgsmål ved deres status som uhildede eksperter. Som samfund må vi da heller ikke underkende værdien af at have autoriteter med viden, som vi kan stole på. Selvom ingen mennesker er objektive, er det ikke uproblematisk at gøre alle........
© Jyllands-Posten
visit website
login
who are we?
contact us
qosheapp
Toi Staff
Gideon Levy
Belen Fernandez
Andrew Mitrovica
Mort Laitner
Rami G Khouri
Ali Fathollah-Nejad
Nikkei Editorial
