Borgerforslag højner den demokratiske proces. Det støtter jeg.

Siden 2018 har det været muligt for alle borgere med stemmeret til folketingsvalg at oprettet et borgerforslag. Det kræver foruden selve forslagsteksten, at 50.000 borgere skriver under på borgerforslaget, hvis det skal behandles af Folketinget. Herefter skal det efterfølgende behandles på præcis samme måde, som når et af Folketingets partier fremsætter et beslutningsforslag.

Forslag og dermed en større demokratisk borgerinddragelse bør umuligt være noget, man kan andet end støtte i et demokratisk samfund som vores.

Og interessen for borgerforslag er stor. På de seks år ordningen har eksisteret, har der været oprettet mere end 1.750 borgerforslag. Dog har kun ca. 50 opnået de nødvendige 50.000 underskrifter, hvorfor Folketinget har skullet behandlet forslaget. Og endnu færre, seks stk., er blevet vedtaget af et flertal i Folketinget. At det tal ikke er højere, skal ikke nødvendigvis ses som, at et flertal i Folketinget er imod intentionen i selve forslaget, men at der kan være delelementer i det, som af den ene eller anden grund ikke kan vedtages.

Er det så en succes, når ikke flere finder hele vej gennem processen og bliver vedtaget? Ja, vil jeg ubetinget sige. For med borgerforslag får man mulighed for som helt almindelig borger, der brænder for en særlig sag, at få andre borgere gjort opmærksom på ens sag, og ønsker de at støtte det, kan de på baggrund af deres støtte til det givne forslag efterfølgende få forslaget behandlet i Folketinget.

Derudover tvinger man Folketingets partier til aktivt at tage stilling til forslag, som er oppebåret af et antal borgere, som ellers ikke under normale forhold vil kunne blive debatteret i folketingssalen. Og endelig, også selvom et forslag ikke opnår de nødvendige underskrifter eller for den sags skyld bliver vedtaget af Folketinget, så er det med til at fastholde og styrke det fantastiske demokrati, som vi har her i landet.

Jeg har gennem mine 40 år som medlem af Folketinget personligt mødt mange borgere, der har foreslået alverdens ting. Fra andre har jeg modtaget breve og mails med gode forslag. Og de af forslagene, som jeg har fundet fornuftige og mulige, har jeg bragt videre i Folketingets arbejde.

Borgerforslagene derimod er en direkte vej for borgere til at få lige præcis det forslag fremmet, som de nu engang synes er vigtigt. Og altså uden at vi politikere forkaster det, uden det har været igennem en formel proces i Folketinget.

Så lad os som samfund, demokrati og folketingsmedlemmer får mange flere spændende borgerforslag, vi kan tage stilling til. Og dermed være med til at styrke demokratiet. For det fortjener det.

QOSHE - Lad os få mange flere borgerforslag - Pia Kjærsgaard
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Lad os få mange flere borgerforslag

10 0
27.02.2024

Borgerforslag højner den demokratiske proces. Det støtter jeg.

Siden 2018 har det været muligt for alle borgere med stemmeret til folketingsvalg at oprettet et borgerforslag. Det kræver foruden selve forslagsteksten, at 50.000 borgere skriver under på borgerforslaget, hvis det skal behandles af Folketinget. Herefter skal det efterfølgende behandles på præcis samme måde, som når et af Folketingets partier fremsætter et beslutningsforslag.

Forslag og dermed en større demokratisk borgerinddragelse bør umuligt være noget, man kan andet end støtte i et demokratisk samfund som vores.

Og interessen for borgerforslag er stor. På de seks år ordningen har........

© Jyllands-Posten


Get it on Google Play