SØREN PAPE ER død, og han er død i alt for ung en alder. Det er en tragedie for hans familie og hans venner, og dem sender vi gode tanker. Men Søren Pape var jo ikke kun en almindelig borger - han var også leder af Det Konservative Folkeparti og en kort tid statsministerkandidat. Begge dele gik det lidt blandet med, hvis vi må sige det sådan.

AF DEN GRUND fik han også indimellem ørerne i maskinen hos medierne. Det er faktisk det, vi er her for: Vores opgave er blandt andet at holde øje med politikerne, og ikke mindst da når de er ministre, partiledere og statsministerkandidater.

SÅDAN ER DET. Journalister har deres arbejde at gøre, og politikere har deres. Det forstår politikere normalt godt. De er også fint i stand til at skelne mellem person og politik, og det kan man se af de mange mindeord, der kom i weekenden fra andre politikere: Pape var virkelig afholdt, han havde venner i andre partier, og venner og kolleger mindedes ham i weekenden på en fin og respektfuld måde, der viste, at politikerne godt kan skille tingene ad. Ingen forsøgte at slå politisk plat på Papes død.

MED ÉN UNDTAGELSE. Én eneste undtagelse. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, hvis parti af en eller anden grund kalder sig Moderaterne, kunne ikke dy sig. Skamløst spekulerede han i, om ikke Papes død mon skyldes, at livet på Christiansborg er så hårdt, og at folk var så hårde ved Pape.

- Han fik en helt overproportional hård medfart i perioden op til sidste folketingsvalg, sagde Løkke til TV 2 News.

- Det gjorde ondt på ham på en måde, jeg vurderer, at han aldrig rigtig kom sig over. Hos mig melder der sig bare nogle eftertanker. Jeg kan jo ikke vide, om Søren ikke havde fået en hjerneblødning, hvis han var stoppet i politik efter sidste valg. Jeg kan bare se en person, der undergår en udvikling, hvor man går hårdt til ham.

Vorherre bevares!

JA, PAPE FIK en hård medfart i Ekstra Bladet. Det var blandt andet os, der afslørede, at Papes mand hverken var jøde eller nevø til præsidenten for Den Dominikanske Republik, sådan som Pape ellers havde underholdt med her og der og alle vegne.

SÅ LØKKE SIGER jo nærmest, at Ekstra Bladet har været med til at slå Pape ihjel. Tænk at stå i tv og slå plat på Pape samme døgn, han er død. Tænk at bruge en tragedie til at skabe pressehad. Hvor usselt.

DF'S PIA KJÆRSGAARD svarede Løkke, at Pape næppe havde brudt sig om at få sin død forklaret på den måde. Det har hun nok ret i, og det er faktisk en fin ting at sige om Søren Pape.

QOSHE - Slår plat på Pape - Uffe Gardel
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Slår plat på Pape

12 1
04.03.2024

SØREN PAPE ER død, og han er død i alt for ung en alder. Det er en tragedie for hans familie og hans venner, og dem sender vi gode tanker. Men Søren Pape var jo ikke kun en almindelig borger - han var også leder af Det Konservative Folkeparti og en kort tid statsministerkandidat. Begge dele gik det lidt blandet med, hvis vi må sige det sådan.

AF DEN GRUND fik han også indimellem ørerne i maskinen hos medierne. Det er faktisk det, vi er her for: Vores opgave er blandt andet at holde øje med politikerne, og ikke mindst da når de er ministre, partiledere og statsministerkandidater.

SÅDAN ER DET. Journalister........

© Ekstra Bladet


Get it on Google Play