MAN SKULLE ikke tro det bedømt ud fra det seneste døgns omfattende omtale af, at den såkaldte journalist Tucker Carlsson for en stund lod Putin have hånden oppe i sig i stedet for Trump.

Men der er værre nyt for tiden. Både hvad angår krigen i Ukraine, Donald Trump og verdens gang. Og alle de nævnte har en stor fællesnævner som problem: Joe Biden.

Den største tragedie i Vesten for tiden er faktisk USA's nuværende præsident. Og lad os blot begynde forklaringen i den milde ende. Torsdag blev det offentliggjort, at Joe Biden ikke retsforfølges trods alvorlig lemfældig omgang med fortrolige dokumenter. 81-årige Biden er, ifølge den frikendende rapport, 'en velmenende, ældre mand med en dårlig hukommelse'. Ergo er han så affældig, at han ikke er strafegnet.

HVOR SENSATIONELT er det ikke - og hvor gigantisk en gave til republikanerne i et valgår er det ikke - at den demokratiske præsident erklæres for mentalt ustabil til at blive retsforfulgt, men ikke til posten 'verdens mægtigste mand'?

Det er en brutal dom forklædt som frikendelse.

I det hele taget synes det amerikanske præsidentvalg til november allerede nu - med et amerikansk udtryk - at blive en 'walkover' for Trump. Vi skal på ny i fire år ledes af en narcissist, fordi Demokraterne i USA igen - nøjagtig som Hillary Clinton i 2016 - i en blanding af arrogance, mangel på rettidig omhu og fæl og fejlagtig forveksling af egeninteresse og nationens bedste, sætter hele verden på spil.

DET ER TRAGISK. Og det er ene og alene Demokraternes skyld.

På et pressemøde efter sin 'frikendelse' proklamerede Biden fornærmet, at hans 'hukommelse er fin', hvorefter han på samme pressemøde forvekslede Ægyptens præsident med Mexicos. Nøjagtig som han har forvekslet Tysklands tidligere og mangeårige kansler Angela Merkel med den endnu tidligere og afdøde kansler Helmuth Kohl. Og dertil byttet rundt på den franske præsident Macron og den tilbage i 1996 afdøde, tidligere præsident Mitterand.

DET ER SLEMT, AT Demokraterne genopstiller en mand, der må iføres støttestrømper, gangstativ og sufflører for at genoptage sin gang i Det Hvide Hus. Værre er det, at Joe Biden og hans parti lige nu ikke synes i stand til at få gennemført fornyet amerikansk støtte til Ukraine.

Det virkeligt tragiske er, at Bidens regeringsperiode har været langt bedre for USA end ventet. Ikke mindst økonomisk. Og nu sætter han - formentlig i forfængelighed - det hele over styr. Hvorfor Trump vinder, og vi alle vil stå som tabere.

QOSHE - Tragiske Joe - Mads Kastrup
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Tragiske Joe

11 30
10.02.2024

MAN SKULLE ikke tro det bedømt ud fra det seneste døgns omfattende omtale af, at den såkaldte journalist Tucker Carlsson for en stund lod Putin have hånden oppe i sig i stedet for Trump.

Men der er værre nyt for tiden. Både hvad angår krigen i Ukraine, Donald Trump og verdens gang. Og alle de nævnte har en stor fællesnævner som problem: Joe Biden.

Den største tragedie i Vesten for tiden er faktisk USA's nuværende præsident. Og lad os blot begynde forklaringen i den milde ende. Torsdag blev det offentliggjort, at Joe Biden ikke retsforfølges trods alvorlig lemfældig omgang med fortrolige dokumenter. 81-årige........

© Ekstra Bladet


Get it on Google Play