- DET ER simpelthen så chokerende. Jeg er rystet og rasende. Jeg kan ikke forstå, hvordan det kan lade sig gøre.

Sådan udtalte 66-årige Piitannguaq Tittussen, der bor i Nuuk, sig til TV2 Østjylland, da det gik op for ham, at manden, der for fire år siden knivdræbte hans datter, nu igen har slået ihjel. Hvilket er sket efter en uledsaget udgang fra retspsykiatrisk afdeling på Skejby Hospital i Aarhus.

Man forstår raseriet.

SØGER NOGEN en definition på, hvad krænkelse af retsfølelse i sin essens er, bør de anskue en sag som denne. Og vil man i tilgift forundres over, hvor lemfældig sikkerheden er i behandlingen af retspsykiatriske patienter, opfyldes dette tillige.

Den 46-årige gerningsmand stak tirsdag en 41-årig medpatient ihjel på det retspsykiatriske sengeafsnit, der er særligt for grønlændere. Under grundlovsforhøret kom det frem, at den 46-årige før drabet var på uledsaget udgang, hvor han gik i Skejby Centret og købte en kokkekniv i Føtex, som han dræbte offeret med.

HVORDAN EN så farlig drabsmand – blot fire år efter et brutalt drab på ekskæresten Pipaluk Tittussen, inklusive drabsforsøg på hendes 15-årige datter – lukkes alene ud og kan vende tilbage med en kniv, bør straks afklares og besvares. Det skylder systemet de efterladte.

Sikkerhed i retspsykiatrien har været diskuteret i flere år. Netop på baggrund af dybt tragiske sager. Og ikke mindst med drab på behandlere. Sidste år mødte en patient op på Retspsykiatrisk Ambulatorium i Brøndbyøster. Patienten medbragte en kniv, ifald hans behandler, en 66-årig læge, ikke føjede ham. Lægen blev dræbt og to andre medarbejdere såret.

DRABET ER det niende siden 2012, hvor en behandler er blevet dræbt af en psykisk syg borger.

Det siger sig selv, at ingen behandlere eller medpatienter bør risikere livet ved ophold i det retspsykiatriske system. Og løsningerne på at forebygge eller komme volden til livs kan være flere. Fra teknologiske som detektorer til tjek af våben over overfaldsalarmer og ikke mindst mere personale.

Hvis resurserne ikke rækker til at ledsage voldsparate patienter på udgang eller have beskyttende vagter ved specielt farefyldte samtaler, må der tilføres flere. Vi er sikre på, at der i de administrationstunge regioner findes bedre besparelser, end at folk dør, og efterladte til dræbte hånes. For som Piitannguaq Tittussen, der mistede sin datter, tillige udtaler om den aktuelle sag

- VI SYNES, at vi som borgere er blevet svigtet ganske voldsomt af retsvæsnet. Og nu har endnu en familie mistet sine pårørende.