I DAG VIL regeringen foregive at have styr på ældreomsorg.

Det har den ikke. Der bliver tale om et gøgleri. SVM-regeringen opfører en ’feel-good-fortælling’, om man vil. Vi har allerede set statsminister Mette Frederiksen annoncere forestillingen ved at drikke kaffe med ældre borgere på store plancher. ’Vi skal passe bedre på dem, der har passet på os,’ lyder slaglinjen.

Det kan ingen naturligvis være imod. Det siger sig selv. Men vil det ske, er spørgsmålet. Og nej, intet taler for det.

UNDER abstrakte og tilsyneladende velgørende begreber som ’helhedspleje’, ’valgfrihed’ og ’faste teams’ synes man tværtimod at forsøge at score point på det kunstneriske indtryk, mens det tekniske, det praktiske og det konkrete mangler.

Siden den socialdemokratiske regering i sin tid lovede 1000 nye sosu’er, er der blevet færre. Bl.a. fordi SVM-regeringen smider kommende sosu’er ud af landet, da disse er - oh ve, oh skræk - indvandrere, hvilket Ekstra Bladet løbende har dokumenteret som en tåbelighed, regeringen åbenbart ikke evner at ophøre med.

25 KOMMUNER har kørt et længere forsøg med faste teams i hjemmeplejen, så ældre ikke udsættes for en ’banegårdseffekt’ af forskellige hjælpere. TV 2 har netop spurgt de 25 kommuner, der siden 2021 har været en del af forsøget, hvor mange forskellige ansigter de ældre møder i dag. Der er eksempler på ældre, der får besøg af flere end 20 på en uge.

Og hvad er ’helhedspleje’ i øvrigt? Er det andet end en eufemisme for, at de ansvarlige og hovedskyldige partier i den stadig mere tilsandede ældreomsorg de seneste tre-fire årtier, Socialdemokratiet og Venstre, i dag fortvivlet forsøger at opfinde ord, der skal dække over deres fejlslagne politik på området?

DE SYNES ikke i stand til at administrere deres eget forfejlede formynderi. Hvorfor vi har en regering, der er fuld af lige præcis de selvsamme ord, der uanfægtet og virkningsløst er fløjet som fnug gennem ældrepolitikken i mange år: ’Tryghed’, ’nærhed’, ’tillid’, ’selvbestemmelse’ med flere. Disse lægges af SVM-regeringen i lange elastiske baner ud i ældrepolitikken som gazebind trukket hen over gamle liggesår.

Der er med andre ord ingen grund til at nære store forventninger til regeringens såkaldte ældrereform.

Planen vil i dag producere sin egen selvafslørende ironi. Her holdes såkaldt stormøde om emnet i Fredericia. Lisbeth Dahl og Adam Price vil optræde som sidste punkt på dagsordenen. Ligesom Mette Frederiksen indledte denne ældrekampagne med gøgl, afsluttes den også med gøgl.