FACEBOOK ER ET gustent og anløbent foretagende, der bør meldes til politiet.

Vi støtter derfor Kim Bildsøe Lassen. Tv-værten går til fuldt berettiget modangreb på Meta, der ejer Facebook og Instagram. Den kendte nyhedsvært og korrespondent vil ikke finde sig i en række falske annoncer og artikler om ham og hans hustru, TV 2-vært Divya Das. Annoncer, som i særlig grad florerer på Facebook.

'Det mest bizarre er, at firmaet bag Facebook og Instagram, Meta, intet gør for at stoppe det. Det er helt uacceptabelt,’ påpeger Bildsøe Lassen.

FALSKE annoncer med f.eks. manipulerede billeder, hvor Divya Das ser ud, som om hun har fået et blåt øje, ledsaget af en overskrift om, at hun er blevet banket af sin mand, er tydeligvis en del af Facebooks forretningsmodel. Tilsviningen bruges af annoncøren til at lokke læsere til investeringssider.

Facebook er i krise. Antallet af brugere falder. Indtægterne mindskes. Incitamenterne til at stoppe bedrag aftager dermed. Ikke at Facebook nogensinde har gjort meget angående det sidstnævnte - hverken hvad angår annoncer eller løgne i det hele taget.

DET ER omkostningskrævende for et medie at tjekke og forhindre løgne. Der skal mandskab til. I mange år nægtede Facebook, at man havde problemer med fake news. Hvilket den amerikanske valgkamp i USA i 2016 eksempelvis modsagde. Derpå påstod Facebook, at man ikke var et rigtigt medie. Hvilket ejer Mark Zuckerberg måtte trække tilbage. Og så hævdede man, at brugerne kunne være mere kritiske. Kunderne i butikken skulle altså gøre noget ved problemet. Hvilket vi dengang sammenlignede med, at køberne af nye biler opfordres til selv at installere en airbag, da produktet kan medføre ulykker.

KONKLUSIONEN ER, at Facebook ikke bryder sig om ordentlighed, ansvarlighed og redelighed. Det forstyrrer indtjeningsevnen.

Løgne er sammen med diverse bålantændinger, som næres af Facebooks algoritmer, dermed ingredienser i Metas forretningsgrundlag. Således også svindelannoncer, hvor kendte tilsudles. Vi har på Ekstra Bladet tidligere skrevet om, hvordan tv-værten Anders Lund Madsen blev erklæret død - også med det formål at lede brugere til investeringssider.

KIM BILDSØE LASSEN skriver om sin og Divya Das' kamp mod løgnene på Facebook: 'Sammen med DR har jeg nu besluttet at anmelde det til politiet. Vi kan ikke som land have en situation, hvor man kan sprede løgne offentligt.'

Det glæder os, at DR bider til bolle. Det er en påmindelse om, at det er de gamle medier - dagblade og nationale tv-stationer - der forsøger at gøre virkeligheden gældende, forsøger at give løgnene på de sociale medier en sandhed at stå ret for. Og det er et vidnesbyrd om, at politikerne i deres undersøgelse af medieansvar her i landet bør rette blikket derhen, hvor problemerne er.

QOSHE - Et gustent foretagende - Mads Kastrup
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Et gustent foretagende

4 9
29.03.2024

FACEBOOK ER ET gustent og anløbent foretagende, der bør meldes til politiet.

Vi støtter derfor Kim Bildsøe Lassen. Tv-værten går til fuldt berettiget modangreb på Meta, der ejer Facebook og Instagram. Den kendte nyhedsvært og korrespondent vil ikke finde sig i en række falske annoncer og artikler om ham og hans hustru, TV 2-vært Divya Das. Annoncer, som i særlig grad florerer på Facebook.

'Det mest bizarre er, at firmaet bag Facebook og Instagram, Meta, intet gør for at stoppe det. Det er helt uacceptabelt,’ påpeger Bildsøe Lassen.

FALSKE annoncer med f.eks. manipulerede billeder, hvor Divya Das ser ud, som om hun har fået et blåt øje, ledsaget af en overskrift om, at........

© Ekstra Bladet


Get it on Google Play