SÅ STOD miljøministeren og justitsministeren og holdt pressemøde om Nordic Waste-skandalen med det giftige jordskred i Randers.

Lad os tage den korte version: 'Kan I garantere, at regningen ikke havner hos skatteyderne,' blev Magnus Heunicke og Peter Hummelgaard spurgt.

'Vi vil afsøge alle muligheder for at drage de ansvarlige til ansvar,' lød svaret. Det var således et 'nej'. Vi gentager: Svaret er 'nej’.

HVAD SKAL VI med to socialdemokratiske ministre, der iklædt forargelsens mine taler om mangel på moral hos Nordic Waste og ikke mindst hos selskabets multimilliardær-ejer, Torben Østergaard-Nielsen? To ministre, der lige lovlig sent kommer sjoskende efter folkestemningen for at høste point på en forurettelse, vi andre højlydt har ytret i ugevis?

På Ekstra Bladet havde vi f.eks. allerede udsendt en efterlysning: 'Hvor er miljøsvineren? Milliardæren Torben Østergaard-Nielsens firma har ansvaret for kæmpe miljøskandale. Nu har han stukket halen mellem benene. Har du set ham?'

I EN PRESSEMEDDELELSE lader miljøsvineren vide, at han har erklæret firmaet konkurs, men at han ud af sine omkring 40 milliarder kroner vil afsætte 100 millioner til en klimafond. Milliardæren må - undskyld os - selvsagt have jord i hovedet, hvis han tror, vi hopper på den. Det svarer til, at en mafiaboss erkender, at for meget lokal modstand er skidt for forretningen, hvorfor han tilbyder at renovere kirkegården.

En klimafond er således hverken relevant eller dækker udgifterne for, at Torben Ø. Nielsen er stukket af fra al ansvar, og 80 lastbiler nu i døgndrift fjerner giftig jord for at undgå katastrofen.

200.000 TONS af jorden, der nu skrider faretruende ved Randers, er i øvrigt Mettes opgravede mink. En pikant oplysning. En karma-lignende giftighed i forbindelse med et socialdemokrati, der på bagkant nu stiller sig forarget op og hævder, hvordan et personligt ansvar altid må være grundlæggende i vort samfund og stille ansvarlige til regnskab.

Hvor ironisk er det ikke, at netop minkene dukker op til overfladen i denne stinker? Er det nu, vi hæver os op i det helt store billede, taler om det konsekvensløse samfund, og spørger hvad forskelllen egentlig er mellem Torben Østergaard-Nielsen og Socialdemokratiets strategi?

EKSTRA BLADET spurgte tillige på fredagens pressemøde, hvorfor man ikke ved lov beslaglægger Torben Østergaard-Nielsen omfattende luksusbilpark, indtil han har punget ud. 'Vi kan ikke ændre på, at lovgivningen i dag er, at man kan lave den finte, hvor man erklærer virksomheder konkurs,' svarede justitsministeren.

Aner man ikke, at vi skatteydere ender med at betale? Skal vi her på bladet selv svare, bliver det et 'jo'. Og for tydelighedens skyld vil vi gerne tilføje, at det også er noget svineri.

QOSHE - En sviner til alle - Mads Kastrup
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

En sviner til alle

5 11
20.01.2024

SÅ STOD miljøministeren og justitsministeren og holdt pressemøde om Nordic Waste-skandalen med det giftige jordskred i Randers.

Lad os tage den korte version: 'Kan I garantere, at regningen ikke havner hos skatteyderne,' blev Magnus Heunicke og Peter Hummelgaard spurgt.

'Vi vil afsøge alle muligheder for at drage de ansvarlige til ansvar,' lød svaret. Det var således et 'nej'. Vi gentager: Svaret er 'nej’.

HVAD SKAL VI med to socialdemokratiske ministre, der iklædt forargelsens mine taler om mangel på moral hos Nordic Waste og ikke mindst hos selskabets multimilliardær-ejer, Torben Østergaard-Nielsen? To ministre, der lige lovlig sent kommer sjoskende efter........

© Ekstra Bladet


Get it on Google Play