DET ER NOGET af det værste, der er set på en folkeskole, hvis oplysningerne står til troende. En niårig elev er blevet udsat for voldtægter af en jævnaldrende på Borup Skole ved Køge. Der er dertil voldelige overfald, trusler med kniv og grænseoverskridende adfærd fra en elevgruppe.

Og hvad er beskeden til de forståeligt oprørte forældre?

Formanden for skoleudvalget i Køge Kommune, Ali Yahya (SF), kalder sagen 'megaærgerlig', men siger, at han fortsat har 'stor tillid til skoleledelsen og kommunen'.

MÅ VI GØRE opmærksom på, at 'megaærgerligt' f.eks. er at misse bussen, når man travlt. Eller gå forgæves efter et tilbud, der er udsolgt. Herefter kan man stadig kan have tillid til Arriva eller Netto. Nogen bør nok gøre skoleudvalgsformanden i Køge begribeligt, at vi er i en helt anden kategori her: Vi taler ansvarsunddragelse og pligtforsømmelse.

I et mere overordnet perspektiv ligner kommunens foreløbige kommunikation et svigagtigt forsøg på at tysse en legitim vrede fra borgere, hvis børn er ofre for velfærdsstatens opadvendte hænder, når dette kaldes 'megaærgerligt'.

Vi kender endnu ikke alle detaljer i sagen. En del oplysninger er selvsagt beskyttede af tavshedspligt, da der ikke alene er tale om personfølsomme oplysninger, men også om børn.

MEN AT DEN er gal, synes indiskutabelt.

Direktør fra Børne- og Uddannelsesforvaltningen i Køge Kommune Henrik Laybourn har meddelt Ekstra Bladet, at det ikke er lykkedes godt nok at skabe tryghed blandt forældregruppen.

'Skolen har undervejs forsøgt så godt som muligt at håndtere den utryghed og frustration, som en større gruppe af forældre giver udtryk for,' lyder det i et svar, der lyder som en andenstemme på skoleudvalgsformandens 'megaærgrelse'.

OG BORGMESTER I KØGE Marie Stærke (S) skriver på Facebook, at hun tager beretningerne om grænseoverskridende adfærd og krænkelser på Borup Skole 'ekstremt alvorligt'. Og at hendes tanker 'går til berørte børn og familier' og til 'alle medarbejdere på Borup Skole, der arbejder for at give eleverne en tryg hverdag'.

Hvad med om både direktør og borgmester lagde sig fladt ned med en uforbeholden undskyldning? Og derpå forsikrede offentligheden og ikke mindst oprevne forældre om, at de anklagede voldsmagerne er forvist fra skolen, og at alle episoder nu vil blive undersøgt til bunds?

Ekstra Bladet har også forsøgt at få en kommentar fra skoleleder på Borup Skole, Jakob Dalgas. Men forgæves. Ifølge TV 2 har skolelederen tidligere på Aula meddelt forældrene, at ledelsen gør sig 'umage med at håndtere alle tilfælde på den bedst mulige måde'. Og tilføjet: - Det er min opfattelse, at I trygt kan sende jeres børn i skole.

VI KAN IKKE se, at noget er 'trygt' her. Tværtimod. Der synes ikke at være voksne til stede.

QOSHE - Børn ladt i stikken - Mads Kastrup
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Børn ladt i stikken

6 14
13.02.2024

DET ER NOGET af det værste, der er set på en folkeskole, hvis oplysningerne står til troende. En niårig elev er blevet udsat for voldtægter af en jævnaldrende på Borup Skole ved Køge. Der er dertil voldelige overfald, trusler med kniv og grænseoverskridende adfærd fra en elevgruppe.

Og hvad er beskeden til de forståeligt oprørte forældre?

Formanden for skoleudvalget i Køge Kommune, Ali Yahya (SF), kalder sagen 'megaærgerlig', men siger, at han fortsat har 'stor tillid til skoleledelsen og kommunen'.

MÅ VI GØRE opmærksom på, at 'megaærgerligt' f.eks. er at misse bussen, når man travlt. Eller gå forgæves efter et tilbud, der er udsolgt. Herefter kan man stadig kan........

© Ekstra Bladet


Get it on Google Play