VI ER ÅBENBART nået dertil, hvor det alligevel – visse steder – er blevet for meget af det gode. Vi læser f.eks. følgende overskrift i Politiken: ’Politikens læsere raser over dækning af dronningens abdikation. Flere læsere har fået nok af lovord om kongehuset.’

Avisen har følt sig tvunget til at nævne læserprotester som: ’Er Politiken mon i gang med at fusionere med Billed-Bladet?’ Eller: ’Nu har vi hørt om og set rigeligt på en 83-årig, der vælger at gå på pension.’ Eller: ’Den der evige hjemedøde plapren og 'anayser' i uendeligt træde vande-tv, som går i gang på både DR og TV 2 ved royale og større sportsbegivenheder, hvor nyheden, der kan opsummeres i én sætning, repeteres og ævles om i et grotesk omfang.’

KONGERØGELSEN har lagt sig som en slagskygge ind over nationen med Margrethes afgang. Og i tilgift over dansk politik. Statsministeren er pludselig blevet erklæret ’royalist’. Og socialdemokrater drejer på Instagram rundt i gallakjoler under hashtag ’royal’ og erklærer fidelt, at de er ’ikke praktiserende republikanere’. Hvortil man kan sige, at vi er vel også en del, der går ind for den grønne omstilling, vi praktiserer det bare ikke. Fordi det er så forbandet ubekvemt for vores tilværelse.

PÅ EKSTRA Bladet er vi republikanere. Og konstaterer, at vi i disse dage som medie åbenbart er helt og aldeles ene om at synes, det er en bedaget og udemokratisk idé, at særligt udvalgte fødes med specielle privilegier. Men overraskede er vi ikke. Heller ikke over den vrede, vi modtager på mails og møder i debatten. Vi nærer ikke illusioner om monarkiets nedlæggelse lige med det første. Danmark står, hvor det stod, da Politikens kulturkritiske grundlægger, Viggo Hørup, i 1885 skrev om ’kongens by’, at der findes ’ingen så undersåtlig som denne’:

’Dersom vi fik et vink derom, ville vi vandre barhovedet forbi de kongelige bygninger ligesom i Christian 6.s dage. Vi ville tage vore sko af også, og vi ville være glade og stolte over at gå på hosesokker med skoene i den ene hånd og huen i den anden, dersom vi troede, det ville kunne glæde kongens hjerte,’ som Hørup skrev.

NOK EN GOD IDÉ, AT Politiken også tilbyder sine læsere lidt ’comic relief’ i sin satirespalte ATS. Spalten hævder, at Dansk Sprognævn netop har hasteoptaget et nyt ord i ordbogen, ’efter at hofkommentatorer, royale eksperter og åndsopildnede chefredaktører har opbrugt de allerede eksisterende superlativer’ om dronningen.

’Vi håber, at alle vil tage ’overforblændeligstående’ til sig,’ udtaler en ’nævnsdirektør’. Adjektivet skulle angiveligt være opfundet af kronprins Frederik, da svømmer Pernille Bluhme vandt OL-guld. Vi skal forsøge at tage det til os på Ekstra Bladet, men andre medier kommer nok først.