I PÅSKEN afslørede Ekstra Bladet, at mejerimastodonten Arla har skruet ned for fedtindholdet i piskefløden. Den er ændret fra 38 til 36 procent. En vågen læser havde opdaget ændringen, som Arla slet ikke har talt højt om, og det er egentlig sært. Når Arla har valgt at fortynde piskefløden, er det nemlig af hensyn til os, forklarede foretagendet til Ekstra Bladet i et skriftligt svar:

‘Arla er en del af Fødevarepartnerskabet i Danmark, og sammen med mange andre producenter og detailkæder har vi forpligtet os til et fælles mål om at skabe sundere fødevarer ved at reducere fedt, sukker og salt - på tværs af alle typer produkter.'

NÅR ARLA nu har været så omsorgsfuld at gøre piskefløden sundere, så er det højst overraskende og atypisk for den slags virksomheder, at den ikke råber højt op om det: ‘Piskefløden fra Karolines Køkken - ny og forbedret opskrift!’ Eller: ‘Pisk fløden fra Karoline og du bliver knap så fed!’

Årsagen til denne usædvanlige beskedenhed skal sikkert findes et andet sted. Arla har over for TV 2 bekræftet den fornemmelse, vi nok sad med i forvejen - nemlig at piskefløden med de 36 procent er billigere at fremstille end den med de normale 38 procent.

ARLA VIL ikke oplyse, om virksomheden i den forbindelse har sat prisen på fløden ned, så det har den ikke. Fedtprocenten reduceres ved, at noget af fløden erstattes med skummetmælk. Man behøver hverken være uddannet mejerist eller økonom for at regne ud, at det er en vældig god forretning at sælge skummetmælk til piskeflødes pris.

Professionelle flødebrugere - kokke, bagere og konditorer - fortæller samstemmende, at fedtprocenten har betydning både for smagen og for flødeskummets evne til at holde sig stift. Det ved Arla med sikkerhed også, men der er jo lige det med pengene.

ARLA har været ude i en lignende øvelse med smør-blandingsproduktet Kærgården. Først gik pakkestørrelsen fra 250 gram til 200 gram. Og fedtindholdet er faldet. I 2015 var den på 75 procent, siden blev den sat ned til 72, og nu er den netop sat ned til 70 procent.

Heller ikke her har Arla pralet med de sundhedsmæssige fremskridt, men det har en helt særlig forklaring. Arla oplyser, at man har valgt at gå stille med fortyndingen ‘for ikke at forvirre forbrugerne ...’

Man behøver hverken være uddannet mejerist eller økonom for at regne ud, at der gode penge i at sælge vand til smørs kilopris.

ARLA tror åbenbart, at vi er idioter. Det er irriterende, at de sælger et ringere produkt uden at lade prisen følge med ned, men endnu mere irriterende er det næsten, at Arla har så lave tanker om vores intelligens, at de tror, de kan få os til at hoppe på hvad som helst.

Men vi kan demonstrere vores vrede med elpiskeren og i fremtiden sætte piskerisene ned i fløde fra en anden producent end Arla. For eksempel har Thise ikke fiflet med procenterne. Velbekomme!


QOSHE - Flødevarefusk  - Hans Bjerregaard
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Flødevarefusk 

12 26
10.04.2024

I PÅSKEN afslørede Ekstra Bladet, at mejerimastodonten Arla har skruet ned for fedtindholdet i piskefløden. Den er ændret fra 38 til 36 procent. En vågen læser havde opdaget ændringen, som Arla slet ikke har talt højt om, og det er egentlig sært. Når Arla har valgt at fortynde piskefløden, er det nemlig af hensyn til os, forklarede foretagendet til Ekstra Bladet i et skriftligt svar:

‘Arla er en del af Fødevarepartnerskabet i Danmark, og sammen med mange andre producenter og detailkæder har vi forpligtet os til et fælles mål om at skabe sundere fødevarer ved at reducere fedt, sukker og salt - på tværs af alle typer produkter.'

NÅR ARLA nu har været så omsorgsfuld at gøre piskefløden sundere, så........

© Ekstra Bladet


Get it on Google Play