Bjarnes partiprogram
SÅ SKETE DET, ingen har ventet på:
Generaldirektør Bjarne Corydon har offentliggjort DR's nye strategi, der samtidig udgør den tidligere toppolitikers svendestykke i public service-mastodonten.
Sammen med den forhenværende departementschef Lars Gert Lose er Corydon afsender på 2030-planen, som bærer det ulideligt ferske navn 'Forskellige sammen'. Det lyder som noget, en overbetalt McKinsey-konsulent har fundet på efter en tør nat i en tænketank. Men bag bullshit-bingoen gemmer sig en snigende politisering af danskernes fælles mediehus.
Bjarne Corydon er manden, der i sin tid i Finansministeriet gjorde 'nødvendighedens politik' til sit varemærke. En grå og teknokratisk vision for Danmark, som færre og færre........
