We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Søren Pind: »Vi vil opleve Mette Frederiksen som en art slotsspøgelse i valgkampen«

1 2 0
07.05.2019

19.47

Tom Jensen

Ansv. chefredaktør, Berlingske

Så begyndte løjerne. Debatten under DRs partilederrunde om pensionsalder er den første gang overbudspolitik i denne valgkamp.

Pensionsdebatten handler om to ting. Dels nedslidte danskere. Dels konsekvenserne for finansieringen af velfærden, hvis mange flere skal tidligere på pension, end der lægges op til i velfærdsforliget fra 2006.

Man kan ikke meningsfuldt diskutere det ene uden at besvare det andet. Men Nicolai Wammen (S) og Pernille Skipper (EL) affærdigheder enhver indvending med, at der skam er råd. Det er overbud. De får ikke råd til at gennemføre deres egne velfærdsløfter.

Det er overbud. Pensionsdebattens festlige indslag var Søren Pape Poulsen, der havde mødt Slagter-Lars, som har skiftet job fra slagteriet til en møbelfabrik. “Breaking news: Må jeg minde om, at der er noget, der hedder at skifte job”, sagde han.

Nåja, det er rigtigt. Der er jo f.eks. en kendt forhenværende hjemmehjælper, som nu har et langt mere stillesiddende job.

19.32

Mette Østergaard

Chefredaktør, Berlingske

Partilederrunden på DR viser tydeligt den klare forskel på, hvor forskelligt politikerne ser på klimaproblemerne. De røde partier vil slå borgerne oveni hovedet med flere skatter og afgifter og sætte regler op for alt det, vi ikke må.

Men store forandringer kommer ikke kun af at ændre en smule på det bestående. Det kommer af at udvikle nye måder at leve på. Og derfor er de borgerliges svar de mest realistiske. Lad os investere massivt i forskning, der kan udvikle ny, grøn teknologi, der grundlæggende forandrer vores måde at rejse, leve, spise og bevæge os på. Det kan både skabe reelle forandringer og samtidig sikre Danmark arbejdspladser og vækst. Det er grøn holdbarhed, som betyder, at vi kan aflevere kloden til vores børn. Lad os fokusere på løsninger frem for forhindringer.

19.25

Jarl Cordua

Kommentator og radiovært

Ved forrige folketingsvalg var rød blok med Thorning-regeringen ganske meget bagud i meningsmålingerne. Men da valget først var udskrevet, så rykkede målingerne sig markant. Pludselig stod de to blokke næsten lige, og spændingen var tilbage i valgkampen. Det var åbenbart gået op for vælgerne, at nu var det alvor.

Ingen siger, at det samme sker denne gang, men det vil få flere usikre vælgere til at lægge sig fast på det de vil stemme. I øvrigt så vandt blå blok sikkert til sidst. Det er i øvrigt en anden tommelfingerregel. Den blok, der fører ved indledningen af en valgkamp, vil i de fleste tilfælde også ende med at vinde valget. Eneste nyere undtagelse var folketingsvalget i 1998, hvor Poul Nyrup »snød« Uffe Ellemann-Jensen.

19.08

Pierre Collignon

Debatredaktør, Berlingske

Det har været pinagtigt at se meldingerne fra borgerlige politikere de seneste dage, men nu siger Lars Løkke Rasmussen og Søren Pape Poulsen klart nej til at fortsætte ved magten på Rasmus Paludans nåde. Det er vigtigt for borgerlige at slå fast, men også for alle andre demokratiske partier: Stram Kurs skal hverken inviteres med til forhandlinger om regeringsgrundlag eller politiske aftaler.

Statsminister @larsloekke giver kold skulder til Stram Kurs: »Jeg kommer ikke til at give politiske indrømmelser til det parti.« #dkpol #fv19 https://t.co/7b8TNauGHG pic.twitter.com/D3f31hCexx

19.07

Ole P. Kristensen

Lederskribent på Berlingske

Mette Frederiksen er syg på dagen for udskrivelse af valget. God bedring til hende. Hun er dog ikke mere syg end, at hun kunne sende live på Facebook. Det fik en ung kommentator på DR TV – jeg har glemt hendes navn – til at svømme over af begejstring. Det var genialt at føre valgkamp fra sygesengen med den sympati, det kunne medføre, og det var noget helt nyt. Det er ikke rigtigt. I 1960 havde Aksel Larsen, den gamle kommunist og leder af det nystiftede parti SF, brækket benet. Han brugte sygesengen og det ophængte ben hæmningsløst i valgkampen. Der blev taget utallige billeder af den syge mand, og han talte direkte fra sygesengen i radioen. Mange mener, at SF´s overraskende gode valg skyldtes medfølelse med patienten.

18.39

Amalie Lyhne

Kommentator & lederskribent på Berlingske

Vi har........

© Berlingske