menu_open Columnists
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close

Trumps opgør med »woke« kan blive farligere, end »woke« nogensinde var

16 0
30.03.2025

Det ligner begyndelsen på noget dystert. Noget, vi har set før i lande som Ungarn, Rusland og Tyrkiet:

En nyvalgt præsident iværksætter undersøgelser af forskningsmiljøer.

Politi anholder kritiske akademikere og studerende.

Og universiteter bliver truet med økonomisk afstraffelse, hvis de ikke makker ret.

Donald Trumps opgør med amerikanske universiteter er som taget ud af en håndbog over, hvordan autokrater opnår politisk kontrol.

Men spørger man den amerikanske præsident selv, er han ved at befri universiteterne fra en skadelig, ideologisk dominans.

Så hvad skal man mene? Ser vi et opgør med »overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer«, som de borgerlige og Socialdemokratiet efterlyste herhjemme i 2021 i en omdiskuteret folketingsvedtagelse?

Eller er Trump ved at knægte forskningsfriheden i USA?

Mahmoud Khalil, studerende og propalæstinensisk aktivist på Columbia University, blev anholdt 8. marts. En domstol skal nu afgøre, om han kan blive udvist af USA. Fold sammen

Læs mere

Foto: Reuters/Ritzau Scanpix.

Vi er nødt til at huske, hvor vi kom fra.

Amerikanske universiteter er de seneste år blevet inficeret af en aggressiv form for venstreorienteret identitetspolitik, som har ført til gruppepres, censurering og fyringer af forskere, der ikke var parat til at sværge troskab til nye dogmer om race, køn, historie og globale konflikter.

Det er den ideologiske bevægelse, som også kaldes »woke«, hvor........

© Berlingske