I et interview, journalisten Brian Lamb i 2003 lavede med den daværende amerikanske ambassadør for NATO, Victoria Nuland (1), forsikrer hun, at NATO i moderne tid har forandret karakter i forhold til Den Kolde Krig. NATO er blevet en garant for fred og sikkerhed. Kigger man nærmere på NATO og dets datterorganisationer Partnership for Peace og Membership Action Plan-program, så ser man, hvordan de langsomt forsøger at forberede deres medlemmer til indlemmelse på den Trans-atlantiske kurs.

NATO planlægger optagelsen for nationerne grundigt. Partnership for Peace (PfP ) blev oprettet i 1994, altså tre år efter den sovjetisk-østeuropæiske bloks sammenbrud og Warszawa-pagtens opløsning. Som man kan se af en liste over medlemslande i PfP, datoerne for deres underskrivning af aftalen med PfP sammenholdt med deres evt. senere NATO-medlemskab, så fungerer organisationen reelt som indslusningsorgan for nationer, der ender med at blive NATO-medlemmer (2). Officielt hedder det, at PfP fungerer som et tillidsskabende organ, især for NATO og tidligere medlemmer af Sovjetunionen, og at organisationen tilstræber fredsskabende initiativer i Europa. Men dette sker udelukkende i et samarbejde mellem medlemslandene af PfP og så NATO og på sidstnævntes betingelser.

Hele 85% af alle interviews, udtalelser og andre henvisninger til tænketanke er industrisponsorerede.

Et eksempel på hvordan den amerikanske våbenindustri plejer sine interesser i de potentielle NATO-medlemslande er den måde, debatten om Ukraine-krigen er blevet ført i Vesten. Ukraine har siden PfPs grundlæggelse været medlem her.

I den såkaldte Membership Action Plan-program (MAP) (3) kan lande blive medlem, der står i kø til medlemskab af NATO. Bosnia-Hercegovina blev i 2006 medlem af PfP og i 2010 inviteret med i MAP, hvorefter processen imidlertid gik i stå, på grund af uoverensstemmelser omkring forsvarsinstallationer i landet. Da landet i 2018 var gået ind på amerikanernes krav om militærinstallationer, blandt andet gennem det såkaldte Defence and Related Security Capacity Building (DCB) Initiative (4) blev landet atter medlem af MAP.

Det er vigtigt at forstå, at MAP ikke kun sigter på medlemskab af NATO. Som der står på NATOs hjemmeside (5), så forfølger MAP et vidtrækkende og gensidigt samarbejdsprogram, som støtter demokratiske sikkerhedsreformer. Men målet er at gøre Bosnien-Herzegovina og andre MAP-nationer til en del af den transatlantiske forsvarsunion med USA som primus inter pares, den første blandt ligemænd. Samarbejdet ønsker at........

© NY TID