Klokken er 7:00 om morgenen. Selvom hun bor under en halv kilometer fra skolen står hun allerede op nu, for det tager hende mindst en halv time at gøre sig klar: Ni minutter for at tage tøj på, fem minutter for at forsøge at få tandpastaen til at ramme tandbørsten med én hånd, 15 minutter for at finde havregryn frem fra skabet og overhælde med mælk uden at spilde og sætte alt på plads med én arm på dobbeltarbejde.

Klokken 7:30 går hun i skole. Med tasken, der tynger om skuldrene og et konstant fokus på ét skridt ad gangen, bevæger hun sig af sted.

Hvis bare det fysiske alene var nok i sig selv, men hun ved godt, at der lige om lidt venter hende uforstående kommentarer, mindst fem daglige forklaringer på, hvorfor hun er skabt, som hun er, og hvorfor hendes ene ben ikke kan følge med,........

© Midtjyllands Avis