B.T. mener: Vend hjem, Venstre
Der bliver lige nu lagt et enormt pres på Troels Lund Poulsen og Venstre for at indgå i endnu en regering hen over midten med Socialdemokratiet.
Presset kommer fra erhvervsorganisationer, dele af fagbevægelsen og tidligere Venstre-politikere som Søren Pind og Tommy Ahlers.
Ja, selv chefredaktør på det borgerlige Weekendavisen, Martin Krasnik, mener, at 'Troels Lund Poulsen må pakke sin vredladne attitude og sine sårede følelser sammen, begrave dem et sted ude på marken, tage Mona Juul under armen og gå med i en bred regering.'
Argumentet er noget i retning af, at fordi verden er urolig og usikker på grund af Donald Trumps trusler om at forlade NATO og om at tage Grønland, samt fordi Europa ikke har styr på de ydre grænser og har lav økonomisk vækst, så er der brug for en fast hånd på rattet. Og en sådan kan man kun få, hvis der dannes endnu en bred flertalsregering hen over........
