I Europa og USA – og for den sags skyld i Rusland – gør man sig klart, at skulle det lykkes for russerne at besejre Ukraine, vil ukrainerne, støttet af polakkerne, balterne og andre, gå over til en partisankrig, der kan stå på i årtier og tømme Rusland for kræfter, jævnfør den franske kolonimagts nederlag i Algeriet for 60 år siden.

Wien

Et koldt pust stod ind over Norden, da Rusland for nylig luftede sin utilfredshed med grænsedragningerne i Østersøen og inddrog et større antal bøjer på Narvaen, den politisk ømfindtlige grænseflod mellem Estland og Rusland. Ingen i Vesten tog det som en umiddelbar trussel. Dertil er de russiske styrker for travlt optaget i Ukraine. Men mange følte sig hensat til den blanding af psykologisk og hybrid krig, som Kreml fremturede med før storangrebet på Ukraine i februar 2022.

Rusland forsøger at skræmme offentligheden og politikerne omkring Østersøen. Kreml vil for alt i verden afskære ukrainerne fra at bruge vestlige våben offensivt i det egentlige Rusland. En formel vestlig beslutning om at give Kyiv-regeringen denne mulighed er endnu ikke truffet, men den nærmer sig. Ukraine, siges det, har en både moralsk og juridisk ret til at forsvare sig mod alle russiske angreb, hvad enten de udgår fra Rusland eller de russisk besatte dele af Ukraine.

Meget vil blive afgjort – også for lukkede døre – omkring Natos........

© Jyllands-Posten