Der kan blive krig i Europa - altså krig i et EU-land. Flere har allerede advaret om det.

Nu er det Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens leder, der siger det.

- Risikoen er ikke overhængende, men det er ikke umuligt, sagde hun i går i Europa-Parlamentet.

Krakilere vil indvende, at vi sådan set allerede har krig i Europa. En grufuld krig med sekscifrede dødstal og millioner af flygtninge for første gang siden 1945 – udløst af en vanvittig russisk diktators afsindige ønske om at erobre et naboland. Men von der Leyen mener selvfølgelig krig i et EU-land.

I forgårs talte den franske præsident, Macron, om at sende soldater til Ukraine. Han sagde godt nok, at det var noget, der ikke var enighed om, men at man havde diskuteret idéen på et møde for omkring 20 lande i Paris.

Det er meget muligt, at Macron bare sagde det for at dække over, at Frankrig selv har leveret latterlig lidt våbenhjælp til Ukraine, men han sagde det altså. Ånden er ude af flasken.

Det er sådan set også logisk. Hvis vi virkelig mener, at Putin kan finde på at angribe andre lande, hvis han får nedkæmpet Ukraine, så er det vigtigt for os selv, at Ukraine vinder krigen.

Putins svindende kreds af venner vil indvende, at sådan noget kunne Putin aldrig finde på. Det er de samme mennesker, som for godt to år siden hævdede, at Putin ikke kunne drømme om at invadere Ukraine. Dem skal vi ikke høre mere på. De fortjener kun vores foragt.

Europa indser nu situationens alvor: Vi står over for en fjende, der i vildskab og uforsonlighed overgår alt, hvad vi har oplevet siden 1945. Som er besat af forestillingen om fordums storhed. Som taler om 'historiske områder' i andre lande, man har krav på. Som invaderer nabolande og begår etniske udrensninger.

Med historisk bagklogskab kan vi godt se, hvad man skulle have gjort, sidste gang den slags skete, altså i årene op til 1939: Man skulle have forberedt sig på krig. Så det siger vel sig selv, hvad vi skal gøre nu.

Og hvis det ikke er nok, så lad os lige minde om, at Forsvarets Efterretningstjeneste for nogle uger siden sagde, at det er 'meget sandsynligt', at Rusland vil bruge militær magt mod et Nato-land: Rusland vil gøre et eller andet, som ligger lige under tærsklen for Natos musketéred og ikke er alvorligt nok til, at ballonen går op, og krigen bryder ud, men alligevel slemt nok til at skræmme hele Europa.

Det kan blive første skridt. Og det skal vi forberede os på. Det er faktisk det bedste, vi kan gøre for at undgå næste skridt: krig i Europa.


QOSHE - Krig i Europa - Uffe Gardel
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Krig i Europa

18 1
29.02.2024

Der kan blive krig i Europa - altså krig i et EU-land. Flere har allerede advaret om det.

Nu er det Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens leder, der siger det.

- Risikoen er ikke overhængende, men det er ikke umuligt, sagde hun i går i Europa-Parlamentet.

Krakilere vil indvende, at vi sådan set allerede har krig i Europa. En grufuld krig med sekscifrede dødstal og millioner af flygtninge for første gang siden 1945 – udløst af en vanvittig russisk diktators afsindige ønske om at erobre et naboland. Men von der Leyen mener selvfølgelig krig i et EU-land.

I forgårs talte den franske præsident, Macron, om at........

© Ekstra Bladet


Get it on Google Play