Denne sommer var jeg og min familie involveret i et alvorligt trafikuheld. På vej i sommerhus blev vi på en landevej ramt af en modkørende bus. Buschaufføren havde overset, at bilen foran ham var stoppet for at dreje af vejen. Han ramte den og fortsatte over i den modsatte kørebane, hvor han smaskede ind i siden af vores bil.

Jeg husker kun, at jeg så noget gult, at bilen blev ramt og at min airbag sprang. Og så skrigene og barnegråden fra bagsædet, hvor min kæreste sad med vores toårige datter og nyfødte søn.

Jeg fik skubbet mig selv ud af fordøren, der var halvt krøllet sammen, og forsøgte at få de andre ud. Den ene dør sad fast og børnenes autostole spærrede for, at min kæreste selv kunne komme ud.

Men med hjælp fra flere tilkomne fik vi efter noget tid alle ud. Inden længe ankom tre-fire ambulancer og et par politibiler. Vi blev kørt til akutmodtagelse på hospitalet, hvor et hold på mere end ti læger og sygeplejersker ventede i det igangsatte »traumealarmberedskab«.

Mirakuløst nok kom ingen af os alvorligt til skade.........

© Berlingske