Danskerne kan ikke leve med, at hele historien bag breaking-historierne over Danmark stadig svæver i luften

I september sidste år gik danske medier i breaking, mens myndigheder og regeringen holdt pressemøder om fremmede droner, kapable aktører og hybride angreb på dansk infrastruktur. Manglen på afklaring er en pind til sammenhængskraftens ligkiste.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Det var en vild uge, der begyndte mandag aften den 22. september sidste år med de første meldinger om droner i luften over Københavns Lufthavn.

Politiet og PET holdt doorsteps og brugte udtryk som »angreb« og »kapabel aktør«, mens justits- og forsvarsministrene flankeret af deres respektive styrelseschefer (rigspolitichefen og forsvarschefen) dækkede hele det hybride spektrum fra kriminalitet til suverænitetskrænkelse.

Statsministeren skruede den 25. september særligt op for retorikken, da hun i sin tale til nationen sagde: »Danmark har i de seneste døgn været udsat for hybride angreb. Droner er set flere steder. Ved kritisk infrastruktur. Militært og civilt.«

Efterfølgende vurderede Forsvarets Efterretningstjeneste den 3. oktober, at »Rusland for øjeblikket fører en hybrid krig mod Nato og Vesten« og definerede hybridkrig som »et stadie, hvor en stat bruger en kombination af virkemidler, herunder militære, på en meget aggressiv måde til at lægge pres på og underminere en anden stat uden at krydse tærsklen for væbnet konflikt«.

Fire dage senere, tirsdag den 7. oktober, åbnede Folketinget, og i sin åbningstale sagde Mette Frederiksen, at vi herhjemme var blevet »ramt af det hidtil mest alvorlige anslag mod vores infrastruktur«, og om aftenen kunne seerne så møde statsministeren på DR, hvor hun konkret henviste til, at »danskerne jo lige har set, at droner er fløjet ind over Danmark«. Kåre Quists interview med Mette Frederiksen er tilsyneladende ikke længere tilgængeligt på DR’s hjemmeside, men kan fortsat findes på YouTube.

I de seneste uger har danske medier så genoplivet historien ved at stille kritiske spørgsmål om, hvad der egentlig foregik i uge 39 sidste år. Var der overhovedet fremmede droner over kritisk infrastruktur?

Hvad har myndighedernes efterforskning af de mange hundrede anmeldelser af observationer i de dramatiske døgn vist? Hvad var op og ned på udmeldingerne om, at man havde »de fornødne kapaciteter« til rådighed, men valgte ikke at nedtage droner af hensyn til sikkerheden på jorden? Politiets efterforskning er angiveligt afsluttet i en række involverede politikredse, men man afventer fortsat Københavns Politi, før der kan meldes noget ud.

Samtidig meddelte Forsvarsministeriet sent om aftenen fredag den 27. februar, dagen efter at statsministeren havde udskrevet valg, at den bebudede evaluering af ”Forsvarets indsats i forbindelse med luftobservationer, herunder dronehændelser, i perioden 22. september til 6. oktober 2025” ville blive udskudt.

Vi står således som land og befolkning med mindst lige så mange ubesvarede spørgsmål i dag som i slutningen af september sidste år. Baseret på åbne kilder kan jeg som udenforstående ikke finde anden og bedre dokumentation vedrørende de konkrete luftobservationer end de udsagn, Københavns Lufthavn kom med i slutningen af november sidste år.

Til Kristeligt Dagblad sagde lufthavnens ansvarlige for krisehåndtering dengang, at man var i besiddelse af radaroptagelser, der viste objekter med en adfærd, som udelukkede fly eller fugle: »Du kan se, at den vender i luften på en måde, som et fly ikke vil kunne vende. En fugl vil heller ikke have den adfærd.«

Man kunne eller ville ikke lægge dokumentationen frem af hensyn til den igangværende efterforskning, men som læser fornemmer man en vis frustration mellem linjerne fra lufthavnens side over myndighedernes lukkethed. Det var jo trods alt de indledende observationer i Københavns Lufthavn den mandag aften, som fik lavinen til at rulle.

Men hvad er det egentlig, vi venter på?

Som udgangspunkt er det en politiopgave at håndtere brud på flyveforbud for droner over kritisk infrastruktur såsom lufthavne i Danmark, mens det inden for et militært område, f.eks. en kaserne eller en flyvestation, er forsvarschefens myndighedsansvar at håndtere dronetrusler.

Siden den 1. juli 2025 har Forsvaret nemlig haft lovhjemmel til at »neutralisere droner, der ulovligt befinder sig i en flyveforbudszone, ved henholdsvis militære områder, midlertidige militære områder, flådefartøjer, militære luftfartøjer og afmærkede militærkolonner samt ved civillisteslotte under forsvarets bevogtning«.

Det er altså politiets opgave uden for hegnet, Forsvarets indenfor. Den udsatte evaluering fra Forsvarsministeriet har således særlig interesse i forhold til eksempelvis de observationer, som fandt sted i det militære skydeterræn i Borris den 28. og 29. september, hvor der angiveligt blev affyret skud op i luften, samtidig med at et norsk propeldrevet passagerfly var under indflyvning til en nærliggende lufthavn.

Efter en lang, forberedende proces, som tog sin begyndelse, længe før der var bare skyggen af droner over Danmark i september sidste år, blev luftfartsloven ændret i december 2025, sådan at transportministeren fik mulighed for at »fastsætte nærmere regler om neutralisering af ikkesamarbejdsvillige droner«, hvilket i praksis omfattede at give infrastrukturejere og -operatører lov til selv at tage sig af sådanne problemer i stedet for bare at ringe til politiet.

I februar i år har der så været høring af Trafikstyrelsens nye dronestrategi, som – ud over de længe ventede rammer for regulering af nedre luftrum, sådan at legal og illegal droneflyvning fremadrettet kan segregeres – indeholder et helt kapitel om ”Counter drone”-tiltag.

Det interessante er, at strategiens målsætning om en styrket dansk evne til at kontrollere og forsvare luftrummet mod droner begrundes med, at der »i efteråret 2025 har været eksempler på uautoriseret droneaktivitet i nærheden af danske lufthavne og over strategisk vigtige områder, herunder militære anlæg. Disse droneoperationer vurderes af myndighederne som udtryk for en hybrid trussel og forårsagede bl.a., at flytrafikken ind og ud af flere danske lufthavne blev indstillet«.

Med andre ord ændres lovgivning og strategi for tiden på baggrund af dramatisk retorik og konstateringer af hændelser, som der endnu ikke er fremlagt dokumentation for, og som der politisk rejses tvivl om.

»Hybridkrigens natur er, at afsenderen ikke viser sit ansigt, og man ikke kan være sikker på, at man kan efterforske sig frem til et resultat. Jeg vil kraftigt appellere til, at man ser på det samlede billede i stedet for de enkelte begivenheder, når man vurderer, hvad det er, Europa er udsat for,« sagde statsministeren til pressen efter Folketingets åbning den 7. oktober 2025.

Problemet er, at man i Norge for længst har lukket efterforskningen af samtidige luftobservationer: »Vi har ikke afdækket et eneste tilfælde af en drone, der er blevet kontrolleret af en fremmed stat,« sagde chefen for den norske sikkerhedstjeneste i februar. I Belgien mener man, at Rusland stod bag intimiderende og forstyrrende droneflyvninger, hvilket fremgik af en redegørelse fra den belgiske indenrigsminister over for en parlamentarisk komité i januar i år.

Det kan altså godt lade sig gøre at melde noget ud til sin befolkning, selv hvis budskabet er i modstrid med tidligere udmeldinger, eller hvis indholdet er tvetydigt og ufuldstændigt. Udfordringen er, at hybridkrig er asymmetrisk i den forstand, at vi i Vesten er nødt til at håndtere krigslignende tilstande med fredstids lovgivning og praksis, herunder dybe demokratiske grundprincipper om åbenhed, ansvarlighed og ordentlighed fra myndigheder og de politiske magthavere.

Tænk nu, hvis der slet ikke var nogen droner over Danmark den uge i september sidste år? Har vi så i realiteten ført hybridkrig mod os selv ved unødigt at sprede bekymring i befolkningen og skabe mistillid til myndighederne – for ikke at sige indføre et totalt forbud mod at flyve droner og modelfly i nedre luftrum den efterfølgende uge?

Var det måske alt sammen bare en fjer, der blev til fem høns? Det er næsten ikke til at bære tanken. Så hører alting jo op, får man lyst til at sige.

Hver eneste gang, der bobler gas op af Østersøen, rives et søkabel over i Østersøen eller lukkes en dansk lufthavn på grund af luftobservationer, uden at de ansvarlige myndigheder og ministre kommunikerer så meget og så åbent som overhovedet muligt (med respekt for egentlig sensitiv og klassificeret information naturligvis), er det en pind til den danske sammenhængskrafts ligkiste.

Jeg ser derfor både som borger og forsker frem til at følge sagen om droner over Danmark også efter valget, hvor arbejdet med Forsvarsministeriets evaluering og politiets efterforskning samt den politiske og offentlige efterlysning af svar på helt basale og berettigede spørgsmål forhåbentlig fortsætter.

© Jyllands-Posten