Ulvens fremtid skal ikke afgøres af, om jyder og københavnere ryger i totterne på hinanden

Det er, som om en pelset fætter kan grave lige så store grøfter i vores samfund, som Donald Trump har været i stand til at gøre på 100 dage i det amerikanske samfund. Ulven er blevet omdrejningspunktet for en af tidens store kulturkampe i Danmark. Den ønsker jeg ikke at være en del af.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Der er nok at være bange for. Bare ikke særligt meget i vores velfriserede natur.

Der er selvfølgelig flåter og hvepse, men vi har hverken kobraslanger eller drabelige rovdyr i vores fauna. Altså lige indtil den EU-fredede ulv efter 200 års fravær begyndte at vende tilbage til Danmark for få år siden. Der var primært tale om indvandrere fra Tyskland og Polen, som fandt sig til rette på de jyske vidder. Nogle klappede i hænderne, men rovdyret trak straks ballade efter sig, og det er vel nærmest kun blevet værre dag for dag siden da.

Således er kløften tegnet op i en af tidens største kultursammenstød i Danmark. Konfrontationen er så hård mellem........

© Jyllands-Posten