Den grønne trepart skal også huske historien i landskabet

Den nye gødskningslov og den grønne trepart vil forandre det danske landskab. Men under marker, skove og kommende naturområder ligger tusinder af års historie, som bør tænkes med, når vi nu tegner Danmark på ny.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Med Folketingets nylige vedtagelse af den nye gødskningslov er endnu en væsentlig brik i den grønne trepart faldet på plads.

Fra 2027 ændres reguleringen af landbrugets kvælstofudledning grundlæggende, samtidig med at landbrugsjord skal tages ud af drift, nye skove plantes, lavbundsjorder vådlægges, og naturen have mere plads. Det er en forandring af det danske landskab i en skala, som naturligt har fået diskussionen til at handle om landbrugets fremtid, klima, biodiversitet og vandmiljø.

Men midt i alle overvejelserne om, hvad landskabet skal blive til, fylder det forbavsende lidt, at det landskab, vi nu skal forandre, også rummer en historie, der er langt ældre end både det moderne landbrug og de naturidealer, vi diskuterer det ud fra.

For det danske landskab er ikke kun natur og produktionsjord, men også et historisk arkiv, hvor mennesker gennem tusinder af år har begravet deres døde, bygget huse og borge, anlagt veje, dyrket jorden og efterladt spor, som stadig fortæller os noget om, hvem der levede her før os.

Nogle af sporene kender vi, mens andre fortsat ligger under jorden og venter, og netop det bliver vi mindet om hvert år, når Slots- og Kulturstyrelsen offentliggør sin liste over årets 10 vigtigste arkæologiske fund.

Det er en af de kulturhistoriske........

© Jyllands-Posten