menu_open Columnists
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close

Rygterne om Trumps død var stærkt overdrevne

15 0
05.09.2025

Rygterne om Trumps død var stærkt overdrevne

Man kan synes, hvad man vil om Trump, men som samfund fortjener man bedre, end at medierne bidrager til at øge salget af champagne eller gravøl på et falsk grundlag – som ved at viderekolportere vilde rygter om Trumps død.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Noget af det værste ved den moderne mediebranche er det, jeg vil kalde SoMe-journalistik. Noget går viralt på de sociale medier, og vupti laver man journalistik på det med henvisning til, at mange mennesker taler om det, og det dermed må være relevant. Dejligt nemt og tilmed dovent. Resultatet er til gengæld, at vi til tider havner i en form for journalistisk Bermuda-trekant, hvor proportioner, kritisk sans og i værste fald også sandheden forsvinder.

Sådan forholdt det sig, da medierne videreformidlede konspirationsteorierne om, at USA’s præsident muligvis var afgået ved døden. Glem alt om Erik den Røde og sig hej til Donald den Døde. Alt det krævede var henvisninger til, at mange mennesker talte om det på sociale medier, og at man ikke havde set Donald Trump i to døgn.

Til sammenligning havde Trumps forgænger Joe Biden i alt 60 dage, hvor han ikke var til stede i Det Hvide Hus, og hvor der ikke var offentlig tilgængelig information om præsidentens gøren og laden. Ud fra den logik var Biden altså afgået ved døden 30 gange i sin præsidentperiode, men pudsigt nok var medierne ikke lige så emsige efter at videreformidle misinformation dengang.

Sådan skete det til gengæld i slutningen af august og begyndelsen af september, da sociale medier flød over med rygter om Donald Trumps........

© Jyllands-Posten