Karma er en identitetspolitisk kælling

Kamala Harris afslører i sin nye bog, at hun helst ville have haft stjernefrøet Pete Buttigieg som vicepræsidentkandidat. Men valgte solidt Tim Walz i stedet – fordi det kunne være for stor en mundfuld for amerikanerne at skulle vælge en sort kvinde OG en homoseksuel. Suk.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Der findes mange måder at skrive politiske erindringer på. Bill Clinton satte barren med sin mursten ”My Life”, mens Barack Obama leverede lyriske afsnit i ”Dreams from My Father”. Kamala Harris’ nye bog om præsidentkampagnen sidste år lægger sig et andet sted i spektret: Den er et tilbageblik, hvor Harris kommer til at afsløre, at hun er fanget i en identitetspolitisk labyrint.

Bogen bekræfter i virkeligheden det, mange har tænkt, men få har sagt så direkte: Harris’ politiske blik er så farvet af kategorier som køn, hudfarve og seksuel orientering, at man under læsningen nærmest kan høre en bankovært tælle identitetspolitiske felter på spillepladen.

Ironien er til at tage og føle på. I 2020 var det næppe nogen hemmelighed, at Joe Bidens valg af Kamala Harris som vicepræsidentkandidat i høj grad var et DEI-valg (Diversity, Equity & Inclusion på engelsk, red). Biden havde på forhånd bebudet, at hans vicepræsidentkandidat skulle være en kvinde. I kølvandet på politidrabet på George Floyd var det dernæst så sikkert som amen i en sydstatskirke, at........

© Jyllands-Posten