Som bekendt skal man erkende, at man har et problem, før man kan løse det. I Danmark er vi efterhånden nået ret langt med erkendelserne på udlændingeområdet.

Vi har en statsminister, der åbent siger, at masseindvandringen til Europa er en trussel mod det daglige liv i Europa – og som kalder det uforeneligt med det danske samfund at tage Koranens ord for pålydende.

Vi har en integrationsminister, der konstaterer, at danskerne er blevet løjet for om det forventede omfang af indvandringen, og som utvetydigt udpeger nogle kulturer som sværere at integrere end andre.

Vi har en socialdemokratisk udlændingeordfører, der med sit begreb »den tredje erkendelse« slår fast, at integration også handler om værdier og ikke kun om uddannelse, lovlydighed og fast arbejde.

Vi har to Venstre-ministre, der kræver »værdimæssig assimilation«.

Jeg underkender på ingen måde vigtigheden af den slags erkendelser og udmeldinger. Ikke mindst, når de kommer fra landets største partier.

Men erkendelser gør det ikke alene. Man er nødt til også at føre en politik, der matcher retorikken om situationens alvor. Og her halter det på afgørende områder.

Der er ganske vist sket gode ting på udlændingeområdet de sidste par år. Der arbejdes konstant på at udvise........

© Berlingske