Et stripshow, en swingerklub og en transvestit i bjørnekostume forklarer ifølge professor vor tids krise i Vesten: »Vi er blevet små nietzscheanere«
Tavsheden er larmende.
Bent Meier Sørensen er ellers en mand af ord – endda mange ord. Hans passionerede talestrøm afbrydes kun af korte pusterum, når han skal udlægge tidsånden over for Berlingske.
Men med ét spørgsmål tørrer talelysten pludselig helt ud. Følelserne vælter ind over professoren, mens tårerne trænger sig på, og han famler efter ordene.
Spørgsmålet er ellers hans eget:
»Hvad vil du dø for?«
Det spørgsmål stiller han selv læserne i sin nye bog med titlen »De grænseløse: Hvorfor den europæiske civilisation tabte sin modstandskraft, og hvordan vi genvinder den«.
Berlingskes gentagelse af det selvsamme spørgsmål fylder imidlertid øjeblikkeligt det lille lokale af en lang, alvorstung stilhed.
Stemmen knækker næsten, da han endelig svarer.
»Jeg tror, vi alle sammen vil dø for vores børn – og det viser, at vi dybt nede er kristne. For det, at vi vil ofre os for vores børn, er et ideal for hele vores civilisation. Det offer giver livet mening. Mit livs mening slutter jo ikke med min død, hvis mine børn lever videre,« siger Bent Meier Sørensen, der er professor på Copenhagen Business School (CBS) i København.
Bent Meier Sørensen er aktuel med bogen »De grænseløse«, hvor han tager livtag med arven efter 68erne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.
At ville dø for noget er imidlertid blevet en sjældenhed i den virkelige verden.
Midt i en afgørende skæbnestund er Europa ikke alene svækket militært, men også moralsk, mener præstesønnen fra Sønderjylland.
Rusland fører krig i Ukraine, Kina rasler med sablen over for Taiwan, og den vestlige alliance er præget af splittelse under den nye Trump-administration.
Europæerne bevæger sig vaklende ind i en ny brutal verdensorden som søvngængere fra en svunden tid. Uforberedte på de rædsler, der lurer i horisonten.
Som professoren ildevarslende skriver, er det »midnat nu i Europa«.
Mørket kalder på handling, men alligevel står vi mestendels handlingslammede tilbage uden greb om situationens alvor, mener Bent Meier Sørensen.
Når et flertal af danskerne ifølge en nylig meningsmåling hellere vil have velfærd end oprustning, er det efter hans opfattelse symptomatisk for tidsånden.
Til trods for alverdens kriser gennem de sidste to årtier er det, som om hans egen generation – Generation X – aldrig for alvor er blevet voksne, synes han.
11. september var den første i en lang række af kriser for Vesten i det 21. århundrede. Bent Meier Sørensen savner en erkendelse af situationens alvor fra hans egen generation. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sean Adair/Reuters/Ritzau Scanpix.
De er endt som en »generation af tilskuere«, der betragter verdens gang på afstand – gerne en behørig ironisk distance – men som ikke vil engagere sig i den.
Og hvorfor? Fordi modstandskraften – den åndelige af slagsen – over for vores fjender er forduftet med ungdomsoprøret, pornoen,........
