Debatten om jagt og udsætning af fasaner blusser jævnligt op. Senest har flere dyreetiske stemmer og naturorganisationer argumenteret for, at udsætning af fasaner med henblik på jagt bør ophøre. Men i diskussionen overses ofte den indsats, som mange jægere og jagtkonsortier yder for naturen gennem hele året.

For de fleste jagtkonsortier begynder arbejdet længe før jagtsæsonen. Først skal et egnet område lejes, ofte med tilhørende faciliteter som en lade, et skur eller et mindre jagthus, der kan danne rammen om det praktiske arbejde. Herefter etableres volierer og udsætningspladser til fasanerne.

Når de unge fasankyllinger udsættes i sommermånederne, starter en intensiv periode med dagligt tilsyn. Foder skal fyldes op, vandforsyninger kontrolleres, og fuglenes trivsel overvåges. 

Dette arbejde foregår fra udsætningen i juli og frem til jagtsæsonens start i oktober, men stopper sjældent dér. Mange steder fortsætter fodringen gennem hele vinteren for at forbedre fuglenes overlevelse og understøtte en naturlig reproduktion i de følgende år.

Samtidig investeres der betydelige ressourcer i etablering og vedligeholdelse af såter, vildtstriber og andre naturforbedrende områder. Disse tiltag gavner ikke kun fasanerne, men også en lang række andre arter, herunder råvildt, småfugle, insekter og andre dyr, der søger føde og skjul i de varierede levesteder.

For jægerne er naturplejen ikke et biprodukt af jagten. Den er selve forudsætningen. Hvert år bruges mange tusinde kroner........

© Berlingske