Fra Sarajevo til Mostar: En far-søn rejse i Balkan-landskabernes skønhed

På familiebesøg i Mostar i Hercegovina. Andet afsnit af far/søn rejse på Balkan. Tekst og foto: Henrik Køhler

På vores roadtrip til Bosninen i er min søn Marius og jeg er stået på bussen i Bosnien-Hercegovinas hovedstad, Sarajevo, med kurs mod legendariske Mostar. Togrejsen koster kun det halve og turen gennem smukke bjergrige landskaber skulle være noget helt særligt. Men der er en hage: Dagens første afgang er kl. 7:15. Den sidste er efter kl. 17. Det går slet ikke når man er afsted med en teenager og selv er en gammel mand.

Udsigten fra bussen, der har tjent sit første arbejdsliv i Tyskland et sted, er nu heller ikke så ringe. Desværre sidder der en mand lige bag buschaufføren, der med en malende stemme kværner næsten uafbrudt og smågriner over sine egne anekdoter.

I Mostar vælger vi at gå med vores rullekufferter hen til lejligheden. Solen skinner, så man kan lige så godt lære byen at kende på den måde. Udlejeren kan bekræfte, at der kl. 17 vil være en mindehøjtidelighed i anledning af, at Balkans måske mest populære sanger Halid Beslic døde for få dage siden. Det foregår på Det spanske torv.

Halid Beslic var populær på tværs af politiske og religiøse skel. Han var en sanger, der forenede alle mennesker i det ellers noget splittede Balkan. Han gav tillige gennem sit liv store beløb til godgørende formål. Der er en sand folkevandring ad alleen hen mod torvet, hvor nogle store højttalere er opstillet. Formentlig et sted mellem tusinde og to tusinde mennesker står og synger stille med på den ene sang efter den anden, unge som gamle, kvinder og mænd. Der filmes med mobiltelefoner, og man aner tårer i øjnene hos flere blandt publikum.

Selv om jeg ikke forstår teksterne, må jeg også tørre øjnene et par gange. Det er en meget rørende og rigtig fin oplevelse. Det lader ikke til, at der er nogen, som skal sige et par ord i forbindelse med samlingen. Musikken taler for sig selv.

Herfra bevæger vi os ned mod den gamle bydel og kommer snart til de snævre gader med stenbelægning og souvenirboder. Det bemærkes, at mange boder sælger Palæstina-flag, og der er pro-Palæstina slogans på murene, men dette folk har jo også oplevet krig og besættelse på deres egen krop.

Selv på en........

© Midtjyllands Avis