Debat: På vej mod et grønnere Danmark?

NATUR Endnu et stort skridt er taget for at bevare Danmarks førsteplads som den nation i verden, der uden omtanke og fornuft forfølger ambitioner om at være mest grøn. Ambitioner, som man jo kun kan anerkende, fordi vi jo alle ønsker en verden med et klima i balance, et rent miljø og en natur, der har det godt. Desværre hviler de politiske beslutninger, som skulle føre landet i den retning, oftest på populisme frem for et sikkert beslutningsgrundlag.

Den grønne trepart mundede ud i en CO2 afgift, som ingen rigtig kender effekten af, men endnu værre: den imponerende skovrejsningsplan for 250.000 hektar er ikke en reel kompensation for den fjernelse af statens skove, der allerede er besluttet. Overordnet betragtet har aftalen mistet fokus på klimaet for i stedet at give biodiversitetsaktivisterne nogle ordentlige lunser i form af endnu mere urørt skov, tilsagn om en ny natur- og biodiversitetslov samt yderligere fem naturnationalparker.

Biodiversitetsaktivisterne har, officielt anført af DN og uofficielt kraftigt støttet af visse forskere og naturfonde, fået politikerne til at gå langt videre med målene for naturgenopretning i Danmark end EU’s naturgenopretningsforordning kan berettige. Der er dygtigt og koordineret solgt en historie om, at Danmark er forpligtet til at nå 20-30 procent beskyttet natur på vores landområder i løbet af kort tid. Ren manipulation, idet andelene med beskyttet natur ikke kræves for det enkelte land, men for EU som helhed.

Til gengæld skal vi gøre en indsats for at forbedre tilstanden........

© Midtjyllands Avis