Jeg har gået og tænkt lidt på det her med vores unge mennesker. Dialogerne om trivsel, mistrivsel og de mange udfordringer samt muligheder de møder.
Og den verden vi lever i. I forlængelse heraf hvad vi, politisk og forvaltningsmæssigt gør allerede, og hvordan vi kan gøre mere den kommune, vi lever i.
Jeg tror blandt andet, at vi skal kigge andre nye, velkendte, veje. I dette tilfælde mod et større samarbejde med kirkerne og menighedsrådene. Kirkerummet giver plads, tid, rummelighed, lyst til refleksion, ro og rum til at sanse.
Det fordrer eftertænksomhed, der hvor du er en lille brik i en stor verden, som, jeg netop tror, er noget af det, især den unge generation søger efter og mangler i deres liv.
Samtidig er der både plads og tid til bare at være. Uden åg, uden forventninger.
Jeg er overbevist om, at flere af vores unge........