Som barn blev jeg passet hos Jens og Karen i Yding. Deres gård var nærmest som i sangen om Jens Hansens bondegård. Der var lidt af hvert. Også svin og smågrise.

Den gård var en herlig lege- og læreplads. Der var dagligdagen og dens gøremål. Jeg samlede æg ind fra hønsene, og jeg var med i stalden, når der skulle laves grotning til grisene.

Om efteråret skulle der slagtes gris. Bastrup fra Voerladegård blev hidkaldt. Hans opgave var at slå grisen ihjel, hænge den op og skære den op. Resten klarede Jens og min far.

Karen og jeg stod klar med en ren balje: Nu kom det vigtigste: blodet. Grisens dampende røde blod, der flød i stride strømme ud af kadaveret.........

© Midtjyllands Avis