Sensommeren er lige skiftet til efterår. Man kan dufte skoven helt ned i lungerne, og lige så langsomt begynde at ane det på bladene. De skifter til gule, orange og ildrøde farver. De hænger på træet, til de er trætte nok til at give slip, og lader så nye, grønne blade pryde til foråret.

En ung pige mødes på en café med hendes veninde. På caféen fortæller hun om, hvad der er sket på det sidste. Veninden begynder at sidde uroligt og lave folder på servietten. Nærmest som om hun venter på, at det bliver hendes tur til at tage ordet. Det er som om, at hun slet ikke lytter.

»Ja«, siger hun kort og afventende. Hun nikker ikke engang. Hører hun mon overhovedet efter? Hun bliver helt i tvivl, som hun sidder der uden at holde øjenkontakt eller kommentere, så hun stopper med at fortælle, og veninden tager ordet fra hende.

Hun fortæller om den samme negative situation, som er hovedelementet i 80 procent af deres samtaler. Hun sukker, men lytter som hun plejer........

© Midtjyllands Avis