Vi skaber kultur som aldrig før. Men desværre er det brug og smid væk-kultur. Forgængeligt, overfladiske bud på kultur, der hurtigt er glemt.

Én af vores store nationaldigtere Johan Ludvig Heiberg skrev i begyndelsen af 1800-tallet om en krise i dansk kultur. Om forvirring, relativisme, tabet af troen på Gud og den snigende nihilisme. Selvom diagnosen er 200 år gammel, lyder det mistænkeligt, som om den kunne være skrevet i dag.

Jeg tvivler dog ikke på, at Heiberg havde ret i sin beskrivelse. Det var en tid, der endnu mere end vores egen var præget af radikale forandringer. Men i et tilbageblik er det ikke så meget kulturkrisen, der var interessant, som al det fantastiske, der fulgte efter den. Vi fik guldalderen. Vi fik Oehlenschläger, Kierkegaard, Grundtvig, Ingemann, Eckersberg, Thorvaldsen og H.C. Andersen. Vi fik store dele af det Danmark, vi kender dag. Mere end noget andet definerede den tid, hvem vi er.

Hvis Danmark består om 100 år, vil guldalderen stadig være en hjørnesten i dansk kultur. Vi vil stadig synge Grundtvigs salmer, vi vil stadig studere........

© Jyllands-Posten