Fascismens essens er opgøret med kristen moral – og har intet med Trump at gøre |
Fascismens essens er opgøret med kristen moral – og har intet med Trump at gøre
Når Trump anklages for fascisme, skyldes det idéhistorieløshed.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
I søndags havde Jyllands-Posten temanummer om Trump som fascist. Fire tidligere udenrigsministre, nogle amerikanske journalister og forskere og et længere interview med Per Stig Møller. Anklagerne spændte fra udemokratisk, autokratisk til »nærmest fascist« og »diktator«.
Retfærdigvis var det kun Per Stig Møller, der kunne svinge sig op til diktatoranklagen. Nøgternt set en ret besynderlig anklage, da Møller vel er klar over, at selvom Trump er en relativt magtfuld præsident, har han stadig særdeles begrænset magt. Mette Frederiksen som statsminister har eksempelvis mange gange større magt over Danmark, end Trump har over USA. De tåler nærmest ikke sammenligning.
At kalde Trump hel-, halv- eller nærmest fascist er alt sammen udtryk for den samme intellektuelle........