Var der fremmede statslige droner i dansk luftrum? Tre spørgsmål om luftobservationerne skal besvares |
Danmark har brug for en dronekommission
Var der fremmede statslige droner i dansk luftrum i september sidste år? Tre spørgsmål om luftobservationerne skal besvares. Ellers går det ud over sammenhængskraften i samfundet.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
En ny dokumentar på DR gennemgår luftobservationerne over dansk civil og militær infrastruktur i september sidste år.
Det er en hæsblæsende tur ned ad Erindringsvej tilbage til en vild uge med breaking news og pressemøder ud over hele sendefladen.
Justitsministeren sammenlignede situationen med 11. september, alvorlige mænd og kvinder i uniform orienterede på pressemøder om koordinerede operationer og kapable aktører, og statsministeren holdt tale til nationen og lod os vide, at Danmark havde været udsat for hybride angreb.
Status er imidlertid, at jeg og resten af befolkningen her mere end et halvt år efter ikke er blevet klogere på, hvad der egentlig foregik i uge 39 sidste år – faktisk tværtimod.
En række medier har afdækket huller i myndighedernes forklaringer og fremlagt tilsyneladende troværdige alternative forklaringer på mange af luftobservationerne, men ingen myndigheder har endnu fremlagt dokumentation for, at der var fremmede statslige droner i dansk luftrum dengang i september. Tilbage sidder man med en snigende fornemmelse af, at det hele måske var en flyvende fjer, der blev til frem hybride høns.
Der er tre store........