I Danmark er sigtet med uddannelse, at den skal danne det hele menneske. At uddannelse forpligter eller stavnsbinder sin modtager, uanset nationalitet, har at gøre med det kommunistiske Østeuropa og det nazistiske Tyskland.
Wien
I avisen læser jeg om en dansk debat, der burde ligge mig fjernt, men som minder mig om Rumæniens Nicolae Ceausescu, det kommunistiske Østeuropas værste tyran, henrettet af sine generaler i juledagene 1989. I Ceausescus repertoire indgik, at rumænerne – som han anså for sin personlige ejendom – var afskåret fra at bestemme over deres eget liv. Unge mennesker, især læger og lærere, blev efter endt uddannelse forsat til ofte årelang tjeneste i fjerntliggende, lidet attraktive provinser.
Og hvad har så det at gøre med debatten om det rimelige eller urimelige i at skaffe indiske og filippinske sygeplejersker og sosu’er til Danmark? Dette, at der har rejst sig en mindre storm af forargelse over det rige Danmarks påståede forsøg på at tømme fattige lande for plejekræfter, som disse lande i høj grad har brug for.
Tankegangen kan virke sympatisk, men den er moralsk uholdbar. Det demokratisk og humanistisk indstillede Danmark hverken kan eller skal stille sig i vejen for indere, filippinere eller andre, som måtte ønske at emigrere til en forhåbentlig bedre........