Kvindemaleri er noget identitetspolitisk makværk

Det nye gruppebillede med kvindelige politikere på Christiansborg bliver rost for at give en fin repræsentation af kvinders bidrag til dansk folkestyre. Men reelt er det et stykke identitetspolitik blik med en tydelig venstreskæv tendens.

Jyllands-Postens chefredaktør, Marchen Neel Gjertsen, er svært begejstret over kunstneren Mie Mørkebergs store gruppebillede af 30 kvindelige politikere, der netop er blevet hængt op i Samtaleværelset på Christiansborg. Hun synes ikke bare, det er et rigtig godt billede, det er også »principielt godt«, fordi det fremhæver kvindelige politikere og deres bidrag til historien.

Om billedet er godt eller skidt som kunstværk betragtet, kan man selvfølgelig diskutere meget frem og tilbage. Selv er jeg noget mere i tvivl. Kunstneren Mie Mørkeberg har normalt et spændende, fabulerende univers i sine billeder, men det kommer ikke rigtig frem i det nye gruppebillede, fordi opgaven bestod i at lave genkendelige portrætter af 30 kvindelige politikere.

Som de fleste moderne malere har Mie Mørkeberg svært ved at male et portræt, og det ses af maleriets lidt tegneserieagtige fremstillinger, malet efter fotografier, men hvor en del af kvinderne alligevel er ret vanskelige at genkende. Skal man finde en parallel til billedet i kulturhistorien, så må det være coveret til The Beatles’ Sgt. Pepper-album.

De malere, der i dag evner at male et portræt, eksempelvis Mikael Melbye eller........

© Jyllands-Posten